De tynde silkestoffer smyger sig frit om kroppen, glasperlerne glimter i lyset og kjolen afslører et par lægge i silkestrømper.
Da kvinderne i 1920’erne smed de hæmmende korsetter og i stedet trak i løse, korte charlestonkjoler, var det et symbol på mere end bare modens skiften. Det var et symbol på frigørelse.
Næste afsnit af 'Historien om Danmark' handler om starten af 1900-tallet, hvor kvinderne blandt andet fik valgret i 1915.
Siden har de kæmpet sig til mere uddannelse, indflydelse i folketinget og bedre løn på arbejdsmarkedet, og den udvikling afspejles også i moden.
Ikke helt ligestillede endnu
I videoen ovenfor kan du se, hvordan kvindemoden har ændret sig de seneste 100 år fra 40'ernes praktiske uniformskjoler til 80'ernes power-suits og 00'ernes similibesatte velour-sæt.
Med nedslag hvert tiende år kan man se statistik på lønforskel i industrien, fordeling på de gymnasiale uddannelser og kønsfordelingen i Folketinget.
Mens der i 1915 ikke var en eneste kvinde i folketinget, udgjorde de 67 af de 179 medlemmer efter valget i 2015.
Kvinderne overhalede allerede i 1975 mændene i at tage gymnasiale uddannelser, men i 2015 havde man endnu ikke opnået ligeløn i industrien.
'Historien om Danmark' om starten af 1900-tallet bliver sendt lørdag kl 20 på DR1. Se seneste afsnit her.
Denne video blev bragt første gang i 2015. Originalartikel kan læses her.