Kanon-entusist: Vi tager fandeme ikke herop uden at få lov til at knalde den af

En gruppe herlige sydsjællandske herrer hjalp 'Historien om Danmark' med at genskabe et berømt slag mod de "jävla" svenskere.

En kanon fra 1600-tallet kan "blæse underbukserne af dig", hvis du står for tæt på.

Sådan lyder advarslen fra en af kanon-entusiasterne som hjalp 'Historien om Danmark' med at genskabe 'Stormen på København', som man kunne se i seneste afsnit om enevælden og oplysningstiden.

På en enkelt nat i 1659 nedkæmpede danskerne den svenske hær fra de københavnske volde.

- Det gik jo forfærdeligt for svenskerne. De nåede aldrig op på voldene, og klokken fire om morgenen måtte den svenske konge blæse til retræte, fortæller kanon-entusiast Klaus Flittner, der spiller kanonér under optagelserne.

Kom med bag optagelserne i videoen herover - eller se på dr.dk/tv, hvordan afsnittet endte med at se ud.