Opgør med historien: Raske Penge deler original opskrift på frihed fra slaveri

Der skal frihedshungrende slaver og et hemmeligt sand-trick til for at forstå en gammel opskrift på slaveriets ophør på De Vestindiske Øer i 1848.

Hvordan gik det lige til, da de slavegjorte arbejdere på De Vestindiske Øer fik deres frihed tilbage i 1848?

Herhjemme har fortællingen siden dengang lydt, at det var øernes fremsynede guvernør, Peter von Scholten, som frigav dem. Historien fortæller, at han gjorde det for at undgå et oprør - og at han desuden havde talt for slaveriets ophør inden da.

Men måske opskriften i virkeligheden var en helt anden. I hvert fald hvis man spørger musikeren Raske Penge, der denne uge udgav nummeret 'Blodsukker' som en del af radioprogrammet 'Lågsus Danmarkhistorie' på P3.

Igennem kilder på Jomfruøerne, de tidligere Dansk-Vestindiske Øer, har han fået fingrene i en i Danmark ukendt historie om de slavegjortes oprør i 1848. Den historie fortæller om et veltilrettelagt oprør, hvor de slavegjorte havde byttet danskernes krudt ud med sand. Uden krudt havde guvernøren ifølge dén historie ikke andet valg end at frigive de slavegjorte.

Raske Penge, der går under det borgerlige navn Rasmus Poulsen, beskriver historien om krudtet og sandet som en folkefortælling fra Jomfruøerne, som det er værd at have med i den danske historieskrivning. Fordi det er en del af en tidligere kolonialiseret befolknings historie om sig selv.

- Jeg synes, det er på tide, at vi gør de slavegjorte til heltene i deres egen frihedskamp og giver dem anerkendelse for, at de i sidste ende opnåede frihed af egen drift, fortæller Raske Penge om baggrunden for nummeret.

Frihed og hvad så?

I det hele taget mener Raske Penge, at man bør have forståelse for, at historien ser forskellige ud alt efter hvem der fortæller den.

- Vi har jo fortalt historien om kolonitiden med kolonimagtens øjne, siger han.

Derfor mener han også, at man skal huske at se på historien med kritiske øjne - og at man skal turde se tingene i det større billede. Så får man nemlig også historiens bagsider med.

- For eksempel betyder slaveriets ophør i 1848 ikke udelukkende gode ting for de tidligere slavegjorte. Tiden efter var også hård, og de levede under kummerlige vilkår. Det medførte så endnu et oprør i 1878, men det er jo en anden historie. På den måde var smagen af frihed bittersød for de tidligere slavegjorte.