Lars Mikkelsen nu som madanmelder: Giver stjerner til 500 år gammel tærte

Under optagelserne til 'Historien om Danmark' smagte Lars Mikkelsen på en renæssance-tærte. Se hans dom i videoen.

Han er primært kendt som skuespiller i 'House of Cards' og mange andre store film og tv-serier. Men nu springer Lars Mikkelsen også ud som madanmelder... Sådan da.

Under optagelserne til 'Historien om Danmark', som har premiere på 2. sæson i denne uge, smagte Mikkelsen på en tærtelignende 'kastanjepostej'. Opskriften er fra renæssancen og består af kastanjer, druer, løg og smør.

En af de første beskrivelser af kastanjer i Danmark er fra 1558, hvor den tilsyneladende kastanjeglade søhelt Herluf Trolle i brev beder sin kone Birgitte Gøye om at gemme en kasse af dem i kælderen på deres gård Herlufsholm. Men han var ikke den eneste kastanjelsker i riget på det tidspunkt. Året efter fik selveste kongen Frederik d. 2. plantet et kastanjetræ i Skanderbog dyrehave.

Se herover, hvor mange stjerner Lars tildeler den gamle opskrift, og hvordan du selv kan lave 'kastanjepostej' derhjemme.