Danmarkshistorien

Sådan så de prostituerede ud i 1800-tallets København

Højt hår, flotte hatte og enorme kjoler kendetegnede 1800-tallets prostituerede. Det viser billeder fra politiets arkiver.

  • Fotografierne er primært taget i 1860'erne og 1870'erne af forskellige fotografer i København. Næsten alle er forsynet med et navn og anden information på bagsiden. Her er det Andrea Antonia Andersen. (© Rigarkivet)
  • Fotografierne var ikke blot de klassiske 'mug shots', som man kender dem fra andre fotos fra politiet. Der var gjort noget ud af portrættet - og eksempelvis af baggrunden, som her tilsyneladende skal indikere boglig interesse. (© Rigsarkivet)
  • Ved portrættet af Ane Kirstine Vilhelmine Lund Nybroe benyttes der også en falsk baggrund. Her står hun midt i en frodig park, selvom hun sandsynligvis drev sin forretning i en tætbebygget og lettere uhumsk gade i det indre København. (© Rigsarkivet)
  • En tilsyneladende alt for ung pige ses sammen med en yngre herre. Billedet er kun markeret med teksten 'Eglund, Borgergade'. (© Rigsarkivet)
  • Billederne giver også et godt indblik i tidens hårmode, som tilsyneladende gik efter tommelfingerreglen: jo større jo bedre. Enorme overbygninger, komplicerede fletninger og falsk hår ses igen og igen. Her er det Eleonora Alvine Florentine Karma Brodersen med højt hår. (© Rigsarkivet)
  • 'Helene Kamph, sangerinde bekjendt fra stalden i Scharlottenlund', står der bag på dette foto af kvinden med det lettere bedrøvede blik. (© Rigsarkivet)
  • Et af de mere dristige fotografier. Både arme og ben ses tydeligt på fruentimmeret Laura Heuser. (© Rigsarkivet)
  • Både store og små fruentimmere var aktive i København i 1800-tallet. Her er det Marie Dorthe Fischer. (© Rigsarkivet)
  • Endnu et eksempel på imponerende højt hår. Pigen hedder Sofie Augusta Christiane Fogelstrøm, og er sandsynligvis omkring 19 år, da billedet bliver taget. (© Rigsarkivet)
  • Sofie Vilhelmine Petersen med moderigtigt højt hår. (© Rigsarkivet)
  • Et ukendt offentligt fruentimmer bærer her en frisure, som ikke ses hos nogle af de andre prostituerede. (© Rigsarkivet)
1 / 11
Af
Mere end 30 dage gammel

I midten 1800-tallet begyndte man for alvor at problematisere prostitution, ikke mindst fordi de mange 'offentlige fruentimmere' var med til at sprede seksuelt overførte sygdomme med lynets hast.

Det gik ud over folkesundheden, så den 11. februar 1863 blev en ny politilov indført, som skulle få styr på de mange prostituerede.

- Det var virkelig noget, myndighederne prioriterede højt, fortæller lektor Niels Jul Nielsen, der er medforfatter på bogen 'Sex til salg i storbyen: prostitution sidst i 1800-tallet og i nyere tid'.

- Eksempelvis erfarede man fra England, hvordan mange soldater blev ramt af syfilis, hvilket jo ikke gør en ung mand særligt effektiv på slagsmarken. Så der måtte gøres noget, siger han.

Styr på de løsagtige fruentimmere

Den nye politilov af 1863 pålagde politiet at føre tilsyn med de 'løsagtige fruentimmere', hvilket blandt andet betød, at politiet oprettede et fotokartotek over byens prostituerede. Det er billeder fra dette kartotek, der kan ses ovenfor.

Dermed var de prostituerede nemmere at holde styr på, når de for eksempel to gange om ugen skulle til deres obligatoriske lægetjek for kønssygdomme.

Der blev også indført regler for, hvordan prostitutionen skulle foregå. Eksempelvis måtte man ikke stå i en døråbning eller i et vindue og lokke folk til, og der måtte kun drives bordel i særlige gader så som Helsingørgade, Magstræde og Farvergade i København.

Regler ignoreres

- Men reglerne blev kun overholdt i meget ringe omfang, siger Niels Jul Nielsen og henviser til et gammelt brev, som grundejerne i bordelgaden Farvergade skrev til Københavns Borgerrepræsentation:

"Bestemmelserne i regulativet for de offentlige Fruentimmere overholdes slet ikke. Særligt i nummer 12 og nummer 17 viser Fruentimmerne sig Jevlig mere eller mindre paklædte, for åbne vinduer for at kalde paa eller gjøre Tegn de de forbipasserende Herrer..."

Denne artikel blev bragt første gang i 2016. Originalartiklen kan læses her.

Facebook