For seks år siden fik badmintonspilleren Jan Ø. Jørgensen det opkald, alle frygter.
Beskeden om hans mors død ramte ham som et spark i maven, og han tog hjem til familien i Aalborg.
- Jeg tog en flyver hjem og sad med solbriller på inden for, fordi jeg var ret ked af det, kan jeg huske. Det var ikke for at være sej.
- Det gik bare så hurtigt det hele. Lige pludselig stod jeg og talte om at købe et gravsted. Det var helt surrealistisk, fortæller han om dagene efter sin mors død.
Sårbarheden blev en styrke
En skade kort tid efter gjorde, at Jan Ø. Jørgensen også mistede sin sport – for en stund. I den periode åbnede han op og viste sin sårbarhed.
- For mig er sårbarhed også en styrke. Hvis du kan forholde dig til de ting på en sund og god måde - og åbne op omkring det, så tror jeg på, at du er stærkere på den lange bane, siger han.
- Jeg tror på, at det er bedre at tale om de her ting, end at gå rundt og gemme det, så man får ondt i maven, pointerer Jan Ø. Jørgensen.
Selvom den talentfulde herresingle med egne ord vil give alt hvad han ejer for ti minutter mere med sin mor, så har det store tab alligevel lært ham noget. Han er nemlig blevet meget mere målrettet.
- Jeg er blevet mere bevidst om, hvor jeg gerne vil hen. Og jeg er blevet mere bevist om, hvordan jeg gerne vil behandle folk. Og jeg er begyndt at værdsætte ting, som jeg ikke gjorde før, siger han.