Christine Feldthaus selv var bestemt ikke noget curlingbarn.

Nærmest tvært imod:

http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:5808b0eea11f9f10749ea202

Christine er opvokset i Sønderborg, og hjemme i hendes familie var det hende, der blev sat i sving – for storebror ville hellere reparere på sine knallerter. Men man kunne jo heller ikke sende pigen ud i verden, uden at hun kunne både lave koteletter i fad og strikke og sy selv, mente hendes forældre.

- Jeg flyttede hjemmefra som 17-årig, gik i gymnasiet og boede sammen med en veninde i et hus i Sønderborg, hvor en del af aftalen var, at vi hver aften skulle hjælpe husets ejer, Marie, i seng, fordi hun havde haft polio og var lam.

- Ved siden af arbejdede jeg i billetsalget ved ’spritbådene’, så jeg var med andre ord selvforsynende i en meget ung alder, jeg fik ingen hjælp fra mine forældre overhovedet, forklarer Christine Feldthaus.

Andre har præget Alfred

Men i dag lægger hun slet ikke spor skjul på, at hun ikke har krævet det samme af sin - nu voksne - søn, 21-årige Alfred.

Hvad er det, der har gjort, at du ikke selv har opdraget din søn til at kunne klare sig selv, som du selv kunne, da du var 17?

- Tiden var jo en helt anden dengang, jeg voksede op. Min mor var pædagog, hun arbejdede på deltid og gik hjemme i meget af min opvækst. Jeg er vokset op med, at hun var altid var der, og jeg har aldrig været i institution, før jeg kom i skole som fem-årig, forklarer Christine Feldthaus.

- Alfred har været i institution, siden han var helt lille og har været vant til at sidde i rundkreds og forholde sig til alt. Der har været mange mennesker i hans opvækst, der har været med til at præge ham. Vi, hans forældre, arbejdede mellem 60 og 80 timer om ugen, så Alfred er aldrig blevet hentet klokken 15.00 i institutionen.

Vi købte os aflad

Så tiden dengang, hun selv var barn i 60´erne, kan slet ikke sammenlignes med Alfreds opvækst, forklarer Christine Feldthaus videre.

- Vi forældre har jo på mange måder købt os aflad, til rengøring, pasning, hentning osv. Alfred har været vant til, at vi tit spiste ude på restaurant - det har jeg aldrig prøvet som barn. Jeg tror heller aldrig, vi fik takeout - det nærmeste var, at vi fik en grillkylling en gang imellem.

Det er ikke sådan, at Christine Feldthaus fortryder, at hun ikke gjorde tingene anderledes, da sønnike var lille.

- Men mit budskab med den her temalørdag er, at hvis man er ung mor i dag, så skal man gøre sig klart, at vælger man karrieren, som jeg jo gjorde, så har det konsekvenser. Alting har en pris. Og det var da også først sent, at jeg fandt ud af, at jeg måske har gjort Alfred en bjørnetjeneste ved at curle så meget for ham. Men da han var lille, handlede det om overlevelse, jeg husker det som, at jeg var kronisk træt.

Man skal vise respekt

Nu er det ikke fordi, at aftenens curlingmor frygter, at hendes søn er blevet uselvstændig og ude af stand til at klare sig i livet uden sine forældre på sidelinjen.

- Han har faktisk arbejde med fin titel i dag. Han arbejder som key account manager indenfor telefonmarketing, og han klarer sig godt. Han står op hver morgen, spiser morgenmad, tager bussen på job og klarer i det hele taget alt praktisk selv i dag.

- Jeg er stolt af ham, og det kan da godt være, at vi som forældre ikke har stillet store praktiske krav til ham i hans opvækst - men vi har til gengæld lært ham, at man skal vise respekt for hinanden. Og det gør han, han har altid været modtagelig, når vi har diskuteret eksempelvis de praktiske ting.

De unge bliver sent voksne

Faren ved at feje så meget for sine børn, som Christine Feldthaus i sin temalørdag erkender, at hun har gjort, er, at børnene bliver sent voksne.

- Mange af dem finder jo først ud af livets alvor, når de selv får børn, og det er jo sent i forhold til min generation. På den led kan man sige, at den generation udskyder voksenlivet. Men jeg kan se på min søn, at da han fik job og ansvar, der skete der en stor forandring med ham, og jeg er ikke spor bekymret for ham.

Så i dag er Christine Feldthaus stoppet med at curle - hun har helt sluppet tøjlerne:

- Jeg er ikke primus motor længere, festen er slut. Hvis han kan sælge for mange penge på sit arbejde, så kan han også klare sig selv. Det ligger i aftalen.