Det har været en hård uge for teenagerne. Medierne har fortalt om cutting, karakterkrav og sexmobning på gymnasierne.

Historierne har rystet og forarget mange i forældregenerationen, der ofte kun kan stå ved sidelinjen, mens deres teenagers liv bliver mere og mere svært.

For teenagere kan have en tendens til at trække sig fra deres forældre og synes, at de er åndssvage og ikke fatter en bjælde af det hele.

- At have et godt forhold til sin teenager kræver, at vi har forståelse for, at det de går igennem i teenageårene er en naturlig og vigtig proces, som de skal igennem for at blive voksne og selvstændige mennesker, det er altså ikke noget, de gør mod os – men for sig selv, forklarer familieterapeut Fie Hørby.

Slut med opdragelse

Som forælder til et mindre barn, handler opdragelsen meget om at gå foran og fortælle sit barn, hvad det skal gøre eller ikke gøre.

Men når barnet bliver teenager, så er opdragelsen slut, og så skal du skifte spor, råder familieterapeuten.

- Giv dit barn mere plads til at udtrykke sig og hold dig mere i baggrunden og på sidelinjen som en vigtig sparringspartner.

- Tal i en ligeværdig tone med dit barn og lyt til det, som dit unge barn siger. Det er slut med at komme med en masse gode råd, medmindre du bliver spurgt.

Sidste-øjebliks-opdragelse duer ikke

De fleste forældre til teenagere bliver af en eller anden grund overraskede over, at de drikker for meget, får nogle venner vi ikke bryder os om, eksperimenterer med stoffer, kommer til at overskride deres egne seksuelle grænser, eller hvad det nu kan være.

Og så siger man ”Dét for står jeg ikke, det har han i hvert fald ikke fra mig”.

- Men det, vi kan have tillid til i disse år er, at de vil overskride grænser og slå sig, men det er sådan, de lærer sig selv at kende gennem de erfaringer, de tilegner sig.

- Det kan være svært at se på uden at komme med lange belærende foredrag, men det er godt at afholde sig fra, da det blot vil bringe dem på afstand af os, men vi kan være der som et sikkerhedsnet og trøste dem, når det er svært og går galt, forklarer Fie Hørby.

Teenagere kan have vidt forskellig opfattelse af, hvad der er en okay opførsel. Se interview i Aftenshowet med to gymnasie-elever, der bestemt ikke er enige:

http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:5707a1b0a11f9f1614e07be4

Du SKAL tage snakken

Selv om tiden med opdragelse er slut, så skal du i allerhøjeste grad fortsætte med at tage diskussionerne og samtalerne med din teenager om, fx hvad der foregår på gymnasiet.

- De har jo også brug for en mur at sparke bolden op ad, en sparringspartner, der præsenterer dem for nogle synspunkter, og som de kan prøve deres synspunkter af på.

- Så sæt dig med dit barn, og sig fx: ”Jeg har hørt fra nogle andre forældre, at der foregår noget på gymnasiet” – eller hvad det nu kan være – ”og jeg blev faktisk ret rystet, da jeg hørte det, fordi jeg ville synes, at det var meget grænseoverskridende for mig. Men hvad tænker du?” Vis, at du er optaget af, hvordan din teenager har det med de ting, der foregår frem for at have travlt med at moralisere.

Fie Hørby råder til, at man sætter nysgerrigheden i første række frem for irritationen, frygten eller forargelsen:

- Tal til din teenager som en voksen. Som du ville tale til din kone eller mand. Vis interesse for, hvorfor han eller hun gør, som han gør. Når vi bliver opdragende frem for interesserede, så bliver de ensomme med os og lærer, at voksne kan man ikke tale med. Hvordan vi taler sammen er vigtigere, end hvad vi taler om.

Tag lyttebøfferne på

I virkeligheden vil de unge gerne høre deres forældres mening, men de viser det ikke, for de er bange for at tabe ansigt eller prestige ved at vise, at de lytter til os, forklarer Fie Hørby:

-Mange teenagere i min konsultation fortæller, at deres forældre bestemmer alting og ikke lytter til dem. Der er altid noget om snakken. Sådan en bemærkning kan betyde, at der er for lavt til loftet derhjemme og ikke plads til at have en anden holdning end forældrene.

- Flere forældre i dag er gode til at lytte, men de hører ikke rigtig efter, og det kræver, at vi er villige til at undersøge, hvad vores børn prøver at fortælle os, også når vi umiddelbart ikke er enige eller ikke forstår, hvad de siger. Det kræver, at vi som forældre er åbne for at blive klogere i relationen.

Dan Rachlin, Mette Frobenius og Bubber deltog forleden i en debat i Aftenshowet om, hvem der skal tage ansvaret for at styre etikken og moralen på gymnasierne:

http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:5707a207a11f9f1614e07bee

De har stadig brug for fysisk kontakt

Så længe ens børn er små, så er det let at få en fysisk tæt kontakt med dem, men når de bliver større, så er der længere mellem kys og kram.

Men faktisk vil de stadig gerne den tætte kontakt, siger Fie Hørby. Men den følges ad med måden, vi taler med dem på.

- Hvis man har mange kampe med sin teenager, så går den fysiske kontakt også fløjten. Derimod, hvis man forbedrer sit forhold gennem den voksne dialog, så kommer de også pludselig og giver dig et kram eller siger, ”jeg elsker dig”.

- Og én ting skal du have dig for øje: Selv om dit barn er ved at blive voksent, så er det altså stadig dig, der er den voksne, og derfor er det også dig, der har ansvaret for kvaliteten af den relation, I har. Så hvis I har en dårlig relation, er det dit ansvar at tage initiativ til at forbedre den..