Mange børn vil gerne gå til håndbold, gymnastik eller andre fritidsaktiviteter sammen med vennerne.
Det vil de fleste forældre gerne støtte, men det kan også være svært at finde tid og overskud til i en travl hverdag. Det kan nemlig kræve en del kørsel og deltagelse.
Sundhedsplejerske Else Guldager er børneekspert på Lev Nu, og her hendes råd til travle forældre.
Fire gode råd
- •
Find aktiviteter som er tæt på barnets institution eller jeres hjem. Det vil spare dig transporttid.
- •
Brug dit netværk. Hør børnenes bedsteforældre, ældre fætre/kusiner, venner eller andre, om de kan have en ugentlig eftermiddag, hvor de går til fritidsaktiviteter med barnet.
- •
Lav aftaler med de andre forældre til fritidsaktiviteten. Måske kan I lave en "turnusordning", hvor I skiftes til at hente og bringe børnene. På den måde kan fritidsaktiviteten faktisk frigøre lidt tid for jer alle.
- •
Afstem forventningerne med træneren. Nogle forældre kan føle sig presset til at deltage mere med kørsel og andre aktiviteter, end de har tid og lyst til. Så lav klare aftale med træneren og husk at sige fra.