Langt de fleste danske piger på 7-15 år dyrker en eller anden form for motion, hvis deres forældre er født i Danmark eller Europa.

Men hvis begge forældre er født uden for Europa, så er det under halvdelen af pigerne, der er fysisk aktive.

Det viser rapporten 'Danskernes motions- og sportsvaner 2016', hvor Idrættens Analyseinstitut har spurgt over 7.000 børn og voksne om deres idrætsvaner.

Tallene bekymrer Morten Mølholm Hansen, der er direktør i Dansk Idrætsforbund (DIF).

- Det er et problem af mange grunde, at så få piger med udenlandsk baggrund dyrker idræt. Det betyder noget for ens sundhed, og det giver nogle fællesskaber i ens fritid. Idrætsforeninger er så stor en del af danskeres hverdag, så det er også en fantastisk måde at blive integreret i det danske samfund på, siger Morten Mølholm Hansen.

Forældrene skal overbevises

DIF har siden 2005 haft den særlige indsats kaldet Get2sport i 29 foreninger i socialt udsatte boligområder, og det har givet en række gode erfaringer.

- Pigerne kommer fra kulturer, hvor det ikke er normalt, at pigerne dyrker idræt. Det er forbeholdt drenge og mænd. Og der er det vores opgave at ændre den kultur. Det er lykkedes nogle steder, men der er stadig et stykke vej at gå, siger Morten Mølholm Hansen.

I de 29 Get2sport-foreninger har medlemstallet været stigende gennem årene, og det skyldes især, at det er lykkedes at få overbevist pigernes forældre om, at idræt er en god idé.

- Det er ekstremt vigtigt at inddrage forældrene, og det gælder også for etnisk danske forældre. Det er dem, der bestemmer over børnenes fritid, i hvert fald indtil de kommer i teenagealderen. Og forældrene skal køre børnene til kampe, vaske tøj og bidrage til arbejdet i idrætsforeningerne, siger Morten Mølholm Hansen.

Masser af fodboldpiger i Ishøj

En idrætforeningernes succeshistorier stammer fra Ishøj Boldklub vest for København.

Her har man fået mange piger med indvandrerbaggrund til at spille fodbold, fortæller træner Murat Kutuk.

- For to år siden havde vi ikke et pigehold i byen, så mine tre egne piger spurgte mig, om jeg ikke kunne starte et hold. Så skaffede de nogle veninder, og vi gik i gang, og så er det væltet ind med flere piger siden, fortæller Murat Kutuk.

Piger lærer kultur og bliver socialt aktive

I dag er der to pigehold i klubben, og der er piger nok til at kunne åbne endnu et hold, hvis der var flere frivillige til at hjælpe.

- Det har betydet rigtig meget for pigerne, byen og klubben. Pigernes netværk er blevet større, og de er blevet socialt mere aktive. De er blevet rigere kulturelt, fordi de har lært piger fra forskellige lande at kende, siger Murat Kutuk.

Opbakningen fra både pigerne og deres forældre af mange forskellige nationaliteter er kommet bag på træneren.

- Men jeg er sikker på, at der også i andre byer er en masse piger, som gerne vil spille fodbold. Det handler bare om, at tilbuddet skal være der, fortæller Murat Kutuk.