Brevkasse: Hvordan får man et sundt underliv?

Er udflåd helt normalt, skal man undlade de tætsiddende trusser og tamponer, og hvad gør man i det hele taget for at holde sit underliv sundt, spørger en bruger læge Britta Weyer.

underliv
(© Colourbox)

Spørgsmål til brevkassen:

Hvordan holder jeg mit underliv sundt?

Jeg er en kvinde på 32 år med fast partner, der på trods af et stabilt sexliv oplever store ændringer i mit underliv fra måned til måned.

Jeg har den ene uge meget udflåd, den næste uge intet. Den ene uge lugter mit underliv mærkeligt og næste uge neutralt. Nogle gange svider det og bliver rødt og gør ondt under samleje, hvor det svider og brænder som om slimhinden bliver slidt af!

Jeg har været hos lægen, som gav diagnosen skedekatar, og jeg kom på en antibiotika-kur. Men har haft problemet on-off i to år!

Hvorfor får man skedekatar eller andre bakterie ubalancer i skeden? Og hvordan kan vi kvinder opretholde et sundt miljø i underlivet?

Er der noget særligt vi skal undgå - og/eller gøre? Hvad med kosten?

Jeg bruger hverken g-strengs trusser eller syntetiske stoffer. Jeg bruger til gengæld tamponer.

Svar fra Britta Weyer:

Du kan starte med at se dig om blandt dine medsøstre og tænke på, at rigtig mange af dem også overvejer, om deres udflåd mon er normalt!

Det er en meget almindelig bekymring, også blandt dem, der ikke fejler spor – og grænserne er i øvrigt flydende.

Mængden af udflåd varierer hos den enkelte, både i løbet af menstruationscyklus og i forskellige perioder, og det er helt normalt.

Op mod menstruationen har de fleste mere udflåd og også midt i perioden, omkring ægløsningen, hvor slimen typisk er mere tynd, klar og trækker tråde. P-piller og spiraler kan give mere udflåd, og det kan et aktivt sexliv også.

Udflåd beskytter

Normalt udflåd dannes fra kirtler i skedens vægge og indgang og fra livmoderhalsen og er hvidligt, tyndt og slimet. Det er med til at beskytte skeden mod uønskede bakterier, svampe og virus, deriblandt de, som kan give betændelse – eller katar.

Beskyttelsen består dels i, at slimhinderne holdes fugtige og dermed mindre skrøbelige, dels indeholder slimen immunaktive stoffer, og endelig sørger den for, at miljøet i skeden, særligt pH-værdien, altså surhedsgraden, passer bedst til de ’gode’ bakterier, nemlig mælkesyrebakterier, som normalt trives her.

Derved holdes de mindre gode skak, selv om de også findes, men i begrænsede mængder. Det er først, når der bliver for mange af dem, de giver problemer.

Bakterier og behandling

Får de forkerte bakterier held til at brede sig, kan udflådet blive grønt- eller brunligt.

Samtidigt opstår den karakteristiske fiskelugt, som ofte bliver tydeligere efter samleje, fordi sæd er basisk og sænker surhedsgraden i skeden.

Ofte vil balancen genoprettes af sig selv, men har man gener, kan det blive nødvendigt med behandling, i form af antibiotika – men risikoen for at problemet kommer igen er forholdsvis stor.

Er det svamp, der får overtaget, bliver udflådet mere tørt og grynet, og slimhinden kan klø og svie voldsomt. Den kan behandles med svampemiddel, enten som tabletter eller som stikpille.

En normal flora

Vedligeholdelsen af en normal bakteriesammensætning (flora) i skeden, eller genoprettelse af den, kan understøttes med stikpiller med mælkesyrebakterier, som fås i håndkøb på apoteket.

Derudover gælder det om at undgå al for megen vask i de nedre regioner, især med sæbe og parfumerede produkter som risikerer at gøre mere skade end gavn. Og, som du allerede ved, fraråder man alt for tætsiddende trusser af syntetiske materialer, for at sikre et naturligt ’luftigt’ miljø.

Tamponer er det også klogest at undgå, mens der er ubalance i bakterierne, og som minimum at skifte hyppigt.

Kost og sygdom

Kosten kan næppe gøre meget til eller fra, kun hvis man lider af sukkersyge øger det risikoen for infektion.

De ovennævnte infektioner smitter kun undtagelsesvist og behandlingsbehovet er afhængigt af hvor generet man er.

Men er der risiko for at være blevet smittet med en regulær kønssygdom, som klamydia, gonorré eller syfilis, er det en anden sag. Så skal man undersøges hos lægen og i givet fald behandles, sammen med sin partner. Også underlivssmerter eller feber er advarselstegn, som bør undersøges.