Sommerferien går på hæld, og lige om lidt skal tusindevis af børn i skole igen.
For nogle er det første gang, de indtræder i den danske folkeskole. For andre er det klassetrinnet højere der venter. Og til det kommende år med leg og læring, skal der næring til de små og store poder.
Der skal laves madpakker. Forældre: Gør det nemt for jer selv
Men hvad skal man putte i madpakken? Og hvor længe kan man som far og mor holde fanen højt og lave sunde, sjove og spændende madpakker uden at blive stresset? Og hvordan undgår man allerede i uge to i det nye skoleår at få en næsten fyldt madkasse retur, fordi barnet ikke kan lide maden?
Det har Marie Steenberger nogle gode bud på. Hun er uddannet som ernærings- og husholdningsøkonom og har skrevet flere bøger om gode kostvaner.
- Succeskriteriet for forældre må være, at børnenes madpakker skal spises. Og hvordan bliver de det? Jeg vil foreslå følgende, siger Marie Steenberger.
- •
Brug aftensmaden. Der er altid noget mad fra aftensmaden, som dit barn kan lide, så det er en god idé at sammensætte madpakken lige efter aftensmaden. Før bordet bliver ryddet.
- •
Involver dit barn i madpakken. Barnet ved udmærket godt selv, hvad det kan lide. Og børn kan faktisk godt lide mad, der er sundt, og som smager godt.
- •
Gør det nemt for dig selv. Hvis dit barn vil have leverpostejmadder, så giv det leverpostejmadder. Børns smag udvikler sig nemlig, og lige pludselig vil de godt spise nye, spændende madvarer. Det er bedre at tilbyde end at tvinge. Disse fem fingre dækker behovet
Marie Steenberger foreslår en madpakke, der er sammensæt efter de fem fingre-princippet: Rugbrød/brød, grønt, fisk, pålæg og frugt. På den måde er man sikker på, at få de fødevaregrupper, der ernæringsmæssigt lever op til anbefalingerne. Finger 1: Det grønne. Gnavegrønt, der er nemt at tage med i madpakken. Det kan være cherrytomater, gulerodsstave, agurkestave, milde kinaradiser og majskolber. Majskolberne kan være fra gårsdagens aftensmad, der er skåret i fingernemme hapser. Prøv at lægge tomater under kødpålægget, lav avocado-mos eller broccoli-mos og hæld i små bøtter, og brug gerne pesto på brødet i stedet for smør. Pesto har nemlig gode fedtstoffer.
Finger 2: Brød. Rugbrød, fuldkornsbrød, landbrød og mange andre former for brød, der har et højt antal kostfibre på 6 gram pr.100 gram. Det står på varedeklarationen på brødposen. Og gå på opdagelse i brødafdelingen i din butik for at finde nye spændende brød. Det er en god måde at variere brød-delen på.
Finger 3: Pålæg. Hamburgerryg, skinke, kyllingepølse, mager ost og æg
Finger 4: Fisk. Fiskefrikadeller, torskerogn, makrel i tomat. Med makrel i tomat kan det godt betale sig at hælde markellen i en farvestrålende bøtte, så barnet selv kan putte det på rugbrødet. Mange børn er nemlig vilde med makrel men kan ikke lide, at brødet bliver smattet. Ellers kan far eller mor simpelthen give en hel dåse med i madpakken. Herudover er frosne rejer, der bliver hældt i en bøtte om morgenen og dermed tør op til frokost også god fiskemad.
Finger 5: Frugt. Gerne frisk frugt hver dag som melon, æbler, pærer, jordbær, bananer og lignende. Vær varsom med tørret frugt, da det indeholder meget sukker.
Spørg dit barn Sidst men ikke mindst foreslår Marie Steenberg at spørge dit barn om, hvad det kan lide ud fra de fem fingre. Som forælder vil man jo gerne gøre det godt, og det kan jo være, at de ting, man putter i madpakken i bedste mening, ikke er nogle børnene kan lide. Nb. Denne artikels meget kostbevidste forfatter afprøvede sidstnævnte hos sønnen på ni og fandt ud af, at han blandt andet hadede mager skinke på rugbrødet. Et stykke pålæg som han fik med i hvert fald to gange om ugen. Det gør han så ikke mere. Til gengæld havde han mange gode forslag til mad, der var både sundt og nærende. Der blev ikke nævnt hverken pålægschokolade eller Kinder Mælkesnitte. Tag testen
Du og dit barn kan også selv tjekke, om madpakken er god. Fødevarestyrelsen har lavet en fin og nem test, som du kan finde ved at klikke på linket under artiklen her.