Må man lægge sin stegte bacon på et stykke køkkenrulle og må man drysse kanel på børnenes morgenmad hver dag? Ja, hvordan er det nu lige, det er?
Disse og mange andre spørgsmål besvares i en ny guide fra Fødevarestyrelsen madmedmindrekemi.dk, der viser hvor vi risikerer, at få uønskede stoffer i vores mad - og ikke mindst hvordan vi undgår det.
Og når man dykker ned i den omfangsrige guide, så kan man godt begynde at blive lidt nervøs for alle de mulige påvirkninger, vi udsætter os selv for hver eneste dag, men det er ikke meningen med guiden.
Vi bliver nødt til at være opmærksomme
- Det er ikke for at lave et skræmmebillede. Mission med guiden og den tilhørende kampagne er både at gøre forbrugerne i stand til at handle, men også at berolige, lyder det fra Henrik Nielsen, der er kontorchef for kemi og fødevarekvalitet i Fødevarestyrelsen.
- Der er ingen tvivl om, at det er vigtigt at vide noget om det her. Indholdet af kemiske forureninger i fødevarer kan være en del af forklaringen, eksempelvis på stigningen i forskellige kræftformer, men der er så mange andre faktorer, der også spiller ind.
- Det er et område vi alle er nødt til at være opmærksomme på selvom vores fødevarer generelt ikke er sundhedsskadelige, siger Henrik Nielsen
Vi frygter pesticider mest
En ny undersøgelse som Aarhus Universitet har foretaget for Fødevarestyrelsen viser, at der kan være god brug for ekstra information om emnet.
Undersøgelsen viser nemlig, at danske forbrugere er usikre og mangler viden om, hvilke fødevarer forskellige kemiske stoffer kan forekomme i.
- Noget af det, der fyldte meget i undersøgelsen, var frygten for pesticider. Det er ikke overraskende, men måske en smule skævt, da pesticider er et hjælpestof, der som oftest er velreguleret. Sådan er det langt fra med mange andre ting, vi finder i vores fødevarer, som f.eks. giftstoffet dioxin, der kan findes i visse fisk fra Østersøen, forklarer Henrik Nielsen.
Mere viden rejser flere spørgsmål
Derfor opfordrer Henrik Nielsen til, at man bruger den nye guide til at orientere sig i, så man bliver klogere på de ting, der er relevante for en selv. Ifølge Henrik Nielsen vil den megen viden også sagtens kunne være anledning til nye spørgsmål, og det har man taget højde for.
Som en del af Mad Med Mindre Kemi-kampagnen, har Fødevareministeriet også oprettet en Facebookside, hvor man som forbruger kan stille sine spørgsmål. Frem til den 12. december vil der være tilknyttet eksperter, som man kan spørge om alt vedrørende fødevarekemi.
Find linket til siden nederst på siden.
Kanel og køkkenrulle
Og for lige at vende tilbage til spørgsmålene fra starten af artiklen, så kommer svarene fra madmedmindrekemi.dk her:
- •
Køkkenruller anvendes ofte til opsugning af fedt ved stegning af fx bacon i mikrobølge ovn. Det er vigtigt at bruge køkkenruller, der er beregnet til at komme i kontakt med fødevarer - fx køkkenruller af nye papirfibre. Genbrugspapir kan indeholde fibre fra papir, der kan have været i kontakt med tryksværte og anden kemi og bør derfor ikke bruges til direkte kontakt med fødevarer.
- •
Kanel indeholder kumarin, der er et naturligt aromastof, men samtidig et giftstof der er skadeligt for leveren. Der skelnes primært mellem to typer kanel hhv. kassiakanel og ægte kanel. Kumarinindholdet i kassiakanel er langt højere end i ægte kanel (også kaldet Ceylon kanel), der kun indeholder meget lidt kumarin. Derfor bør almindelig kassiakanel i din daglige kost begrænses eller erstattes af ægte kanel.