Spørgsmål:

"Jeg er en mand på 38 og lever i et, på mange måder skønt parforhold med en lidt yngre kvinde, vi har 4 børn, 3 sammenbragte og 1 fælles. Vi har været sammen i 8.5 år.

I starten af vores forhold, dyrkede vi ofte sex 4 -5 gange om ugen, på et tidspunkt var der en masse tumult med min ekskone, hendes kæreste og vores datter. I denne periode havde jeg ingen sexlyst, hvor det var hende der skubbede på.

Vi fik for 5 år siden vores datter, og vores sexliv kørte bare derud af, efter en lille pause.

Men så gik sexlivet i stå.

For halvandet år siden fik min kæreste en gastric bypass (GB). Før operationen var hun en meget kraftig smuk kvinde med et hjerte af guld og nu en meget smuk slank kvinde med et hjerte af guld. Jeg havde det håb, at det ville give hende lysten tilbage, men NEJ.

Jeg bliver oftere og oftere afvist, når jeg forsøger at opfordre til sex, det gør faktisk mere og mere ondt. Jeg har talt med hende om mit behov, hvilket hun besvarer med, at hun ikke aner, hvordan hun skal opfordre/forføre mig. Jeg/vi har talt om, hvordan hun f.eks. kunne gøre, men intet sker efter følgende.

Jeg har fortalt hende at jeg er/bliver meget ked af det, da jeg ikke føler hun vil mig. Hun fortæller at hun vil mig rigtig meget. Har fortalt hende, at når hun tror jeg er sur, så er jeg med stor sandsynlighed ked af, at jeg ikke føler mig begæret.

Er jeg blind af min kærlighed til hende og derfor ikke ser, at hun ønsker vores forhold skal ende, men ønsker at jeg tager skridtet derhen?

Er jeg for krævende og skal bare slappe af og være tilfreds?

Skal jeg foreslår at vi flytter fra hinanden i en periode og bare er kærester?"

SVAR:

Tak for dit lange, rigtig gode spørgsmål. Jeg kan sagtens se, at I har flere samlivsmæssige og seksuelle problemer og vil i det følgende kommentere på nogle af de vigtigste og til sidste følge op på dine tre spørgsmål.

Kunsten at finde hinanden igen efter krise og sygdom

Før eller siden kommer vi alle ud for kriser og sygdom, som påvirker både sex- og samlivet. For mennesket, der er i krise eller har et helbredsproblem, handler det selvfølgelig om at håndtere og gennemleve krisen eller helbredsproblemet bedst muligt.

Er man i parforhold, handler det også om at finde hinanden igen følelsesmæssigt, seksuelt – ja, på alle måder, og dette er en fælles opgave. Rollefordelingen i parforholdet kan nemt ændre sig, også seksuelt.

Her er det helt centrale problem ofte, at vi på én og samme tid har et behov for intimitet og sex og samtidig frygter præcis det samme, dvs. intimitet og sex. Det resulterer nemt i uindfriede seksuelle forventninger, dårlig samvittighed og manglende mod og evne til at finde sammen seksuelt.

Det fører igen til seksuelle afvisninger, tilbagetrækning, undskyldninger, frustrationer, tristhed, misforståelser og til sidst tavshed.

Sexologer taler ofte om den seksuelle onde cirkel til beskrivelse af par, der gennemløber alle disse faser. Det gode budskab er, at det er muligt at bryde den onde cirkel ved at arbejde med de psykologiske og seksuelle faktorer, som det f.eks. gøres i samlivsterapi.

Det kan nemlig være en god idé at søge professionel hjælp, f.eks. fra en parterapeut eller sexolog, hvis man som par er kørt helt fast seksuelt og samlivsmæssigt.

Intimitet og sex kan hjælpe par gennem krise og sygdom

Nogle par evner at finde hinanden – finde ’det nye os’ – efter en krise eller sygdom uden at søge professionel hjælp. Her har mange glæde af biblioterapi, dvs. at læse sig til viden og en fælles forståelse af, hvad der er i spil, og hvordan man kan komme videre.

Der er en ny bog på vej: ’Tæt på krise og sygdom’ af Lizl Rand, som beskriver bl.a. hvor forskelligt vi mennesker kommer igennem kriser og sygdom, der påvirker sex- og samlivet. Den anviser også veje at gå, idet intimitet og sex faktisk ikke alene behøver være et problem, men også kan betragtes som en ressource, der kan hjælpe par igennem kriser og sygdom.

Det kan naturligvis være svært at se intimitet og sex som en ressource, når man netop oplever det som problemet. Prøv derfor at se på jeres sex- og samlivsproblem med friske øjne.

Er en central del af jeres problem i virkeligheden, at I ikke er gode nok til at tale med hinanden og se, hvor forskelligt I oplever den samme virkelighed? Er I gode nok til at dele jeres følelsesmæssige behov? Eller misforstår I hinanden, f.eks. tristhed der forveksles med surhed? Her er tavshed i hvert fald ikke vejen frem.

Sæt ord på dine svære følelser, bekymringer og usikkerhed

Du beskriver, at du har en smuk kvinde med et hjerte af guld. Det er smukt sagt, og jeg håber, at du stadig er i stand til at vise din kæreste, hvad du føler for hende. Du skriver, at du savner begær og frygter afvisning, og at din kæreste isolerer sig i soveværelset. Det lyder bestemt ikke nemt.

Har du delt dine bekymringer med din kæreste? Har du sagt, at du er bekymret for hende? – og at du er bekymret for jer som par? Og at du ikke ved, hvordan du kan hjælpe hende/jer bedst?

Det skal altid være okay at dele sine svære følelser, herunder frygt. Det skal også altid være okay at dele sine bekymringer og sin usikkerhed omkring, hvordan I begge kommer videre som par. Det er en fælles mission, som I begge må tage ejerskab til.

Tre spørgsmål og tre modspørgsmål til dig

Jeg håber, du har fået inspiration og modspørgsmål, så I sammen kan finde konstruktive veje at gå,

Jesper