Nååå, skal du se fjernsyn – i fem minutter?

Siger Jesper Blaase til sin lille søn Cornelius, som bare er få måneder og ikke har den fjerneste idé om, hvad et fjernsyn er. Men pyt med det, de to forstår tilsyneladende hinanden.

Og med lille Cornelius siddende foran sig på maven, sidder de to og hygger foran flimmeren – mens mor Christina er til poledans og iøvrigt er ret nervøs for, hvordan de to derhjemme klarer sig uden hende.

Scenen er fra DR1s nye runde af 7-9-13, som byder på et gensyn med de fire par, der valgte at sige ja til hinanden den 7. september 2013. Og som også sagde ja til at byde os alle sammen ind som tilskuere til både brylluppet – og livet siden, på godt og ondt.

Ville ikke have børn

Hos Jesper og Christina i Holbæk var tiden før brylluppet præget af, at Christina lige havde mistet sin mor, så tiden var både sorg- og glædesfyldt. Christina fik – især efter sin mors død – et stort ønske om at få børn, mens barejeren Jesper aldrig havde skænket børn en tanke:

- Jeg havde ikke trangen til at få børn, for jeg tror nok, at jeg dengang havde en stor angst for, at jeg ville blive alt for bundet. Jeg ville ikke længere kunne gøre, som jeg ville – og jeg ville ikke bare kunne rejse, som jeg havde lyst til, forklarer Jesper Blaase, der selv mistede sin mor som 27-årig – og hvis far bor på Gran Canaria.

Men forældre blev de til lille Cornelius. Og nu er farmand Jesper tilsyneladende vendt på den berømte femøre.

- Jamen, jeg tror på, at hvis man tager en beslutning om at få børn, så skal man også stå ved den 100 procent. Det nytter ikke noget at tro, at man kan leve det liv, man havde før, man må vælge at sige til sig selv, at nu drejer mit liv sig om noget helt andet – nemlig mit barn. Og så er det dét, der er præmissen, og så er det faktisk ret fantastisk at få børn, forklarer Jesper Blaase.

Cornelius sætter dagsordenen

I dag er Cornelius halvandet år, han går i vuggestue, mens mor og far er på arbejde – Christina som socialpædagog og Jesper, der har drevet en tømrervirksomhed i de sidste par år.

- Hos os er det jo Cornelius, der sætter dagsordenen, det er ham, der er omdrejningspunkt i vores liv nu, og til hverdag er der jo meget praktik i den, når man har sådan en lille en. Men jeg synes, det går rigtigt godt, selvom det kan være hårdt ind imellem. Christina arbejder to aftener om ugen, hvor jeg henter Cornelius fra vuggestuen og så hjem og lave mad, spise og putte ham ved 19.00-tiden, og når han så endelig er faldet til ro ved 20.00 tiden, så er der jo ikke meget dag tilbage. Så kan man godt blive træt og ikke have overskud til andet.

Og træt kan man også blive, når den lille har – som Cornelius har for tiden – ondt for tænder, som man siger.

- Når man sådan har haft flere nætter i træk, hvor tænderne har været specielt hårde ved ham, så kan vi jo næsten ikke hænge sammen om dagen. Men så skal han bare lige tage sutten ud og give en et vådt kys eller en af sine dejlige krammere – og vupti så alt det hårde og de søvnløse nætter fuldstændigt glemt.

- Det er nok den følelse, der er størst ved at blive forældre – det er betingelsesløs kærlighed.

Fantastisk at være forælder

Men hvordan går det så med kærligheden – og at sætte tid af til den, som Christina spørger Jesper om i aftenens udgave af 7-9-13?

- Det har vi nok ikke været så gode til endnu. Vi har rejst til blandt andet Gran Canaria og Berlin sammen med Cornelius, men vi har ikke rigtigt haft mulighed for at rejse sammen os to alene eller tage i biffen sammen en aften, fordi vi ikke har så meget familie, og den vi har, bor langt væk. Men vi har talt om, at vi skal finde en løsning og måske finde en, der kan passe Cornelius ind imellem, forklarer Jesper.

Men det bliver måske på den længere bane.

- Jeg synes, det går rigtigt godt, Cornelius er en nem lille dreng, og han bliver bare sjovere og sjovere. Jeg synes, det er fantastisk at være forælder, men jeg ved også, at vi skal ikke have flere børn.