Den respekterede, amerikanske ægteskabsforsker John Gottman trækker i disse uger avis- og ugebladsoverskrifter både i udlandet og herhjemme, fordi han siger, at mænd er kilden til alle problemer i et ægteskab.
Gottman har studeret parforhold og samliv i over 40 år og baserer en stor del af sin forskning på observationer i sit ægteskabslaboratorium af par, som han derefter følger i 15-20 år.
Og kogt sammen siger han, at nøglen til, om et ægteskab kommer til at vare ved eller ej, ligger hos manden og hans tilgang til kvinden: Er han pålidelig? Vil han være der for sin kvinde, lytter han til hende og giver hende plads? Ja, så vil ægteskabet efter al sandsynlighed være langtidsholdbart.
Ifølge Gottman handler det blandt andet om tryghed og bekræftelse, herunder at manden kan beskytte sin kæreste. Hvis han ikke formår det, kan det påvirke forholdet i en negativ retning, og så vil forholdet formentlig være dømt til at mislykkes.
Kvinder kan også ødelægge parforhold
Men er det virkelig så simpelt? Kan man virkelig sige, at nøglen til et parforholds overlevelse ligger hos manden alene?
Nej, siger klinisk sexolog og parterapeut Jesper Bay-Hansen:
- Jeg kan ikke genkende fra min samtaleklinik, at det altid skulle være mandens skyld, når et ægteskab går i stykker. Der er masser af eksempler på ægteskaber, der går i stykker, fordi kvinden har sex ved siden af forholdet, ikke elsker sin mand længere eller mister sexlysten. Og i de tilfælde tror jeg, de fleste vil sige, at en ganske betydelig del af skylden hviler på hende.
- Men det siger sig selv, at hvis manden i parforholdet konsekvent negligerer sin kvinde og ikke orker at lytte til hendes snak, følelser, ønsker og beklagelser og møder hende med foragt, disrespekt og krigeriskhed, ja så får de fleste kvinder nok på et tidspunkt, og så smutter hun. Og det er der jo ikke noget at sige til.
Tal fra USA viser, at det i to ud af tre skilsmisser er kvinden, der ønsker bruddet, tilføjer Jesper Bay-Hansen.
Indlevelse og dyb samtale falder mænd sværere
Når Jesper Bay-Hansen alligevel ikke helt afskriver John Gottmans betragtninger, så er det fordi han gennem sit mangeårige arbejde med par, som har seksuelle eller samlivsproblemer, er blevet opmærksom på en række faresignaler, som kan være tegn på, at et forhold er på vej ud på et sidespor.
- Hvis parterne i et parforhold holder op med at lytte til hinanden, ikke anerkender hinandens følelser og ikke gør deres bedste for at forstå hinanden og leve sig ind i den andens virkelighed, ja så får langt de fleste par samlivsproblemer før eller siden.
- Og jeg tror da, at det er rigtig nok, at flere mænd sammenlignet med kvinder ikke er helt så trænede i at lytte til samleveren, sætte ord på deres egne tanker og følelser og tale om ønsker og visioner. Mange lever efter ’det-går-nok’-tankegangen, og den, mener jeg, er farligt på sigt.
- Kvinder er derimod i højere grad socialiseret til at tale om følelser og deres problemer og til at forsøge at leve sig ind i andres situation, end mænd er. Dertil er der nok flere mænd, der i afmagt reagerer med aggression og vrede. Det ser jeg ikke helt sjældent i min klinik.
Men selv om mænds følelser i nogle tilfælde kan komme til udtryk på uhensigtsmæssige måder som tristhed, tilbagetrækning, vrede eller aggression, så skal man også lige huske, at kvinder på den anden side kan udtrykke sig på måder, som trigger mandens vrede, tilføjer Jesper Bay-Hansen.
- Og hvem har så nøglen til et parforholds overlevelse? Jeg mener dybest set, at det er shared care, at begge parter i kærlighedens tegn må gøre en indsats for at bevare åbenheden og komme hinanden i møde og turde se på og tale om dét, man er uenige om. Til sidst må man også acceptere, at man trods en ihærdig indsats må lære at leve med uløste problemer.
Nyt liv til forholdet
Så hvad er den gode løsning, hvis man oplever, at ens partner ikke formår at lytte til én, ikke anerkender ens følelser og ikke forsøger at forstå ens virkelighed – er det så bare at tage benene på nakken, fordi så er forholdet dødsdømt?
Nej, siger Jesper Bay-Hansen, forholdet kan sagtens forbedres og i mange tilfælde gives nyt liv, hvis man arbejder for det. Men der er intet quick fix, et godt sted at starte er at tale med hinanden, virkelig at samtale, for så kan man faktisk forandre noget over tid.
- Man har jo et fælles ansvar, når man er i et forhold, og det helt centrale er at forvalte det ansvar på hensigtsmæssige måder, så kærligheden ikke siver ud af forholdet, men tværimod forankres og udvikler sig i takt med, at man ældes.
- Uden at kritisere sin partner, og med udgangspunkt i sine egne oplevelser og følelser, må man øve sig i at fortælle partneren, hvad hans eller hendes ord og handlinger gør ved én: ”Jeg bliver ked af det, når du siger/gør dét og dét”. Vi må ikke glemme, at kritik af hinandens adfærd starter rigtig mange skænderier. Så er det meget bedre at dele, hvad den andens handlinger betyder for eller gør ved en.