Det er som om, at alder er blevet et hot emne i disse år?

Det er mit første spørgsmål til aldersprofessoren, der prompte svarer:

- Ja, det kommer da an på, hvem du spørger. Spørger du unge mennesker, så vil de svare nej – men spørger du et menneske i fx 50´erne, så vil han/hun svare ja. Det er klart, for når man bliver ældre, så rykker ens egen alderdom tættere på, og så er man tvunget til at se på det med andre øjne. Og jeg vil da personligt også sige, at jeg vil da foretrække at blive gammel frem for alternativet, som er ikke at være i live.

Rudi Westendorp er selv 57 år, hollænder og har i mange år forsket i alderdom hjemme i Holland, og han fortæller, at det lå lige for, at han jo kunne læne sig tilbage og hvile sig på laurbærrene.

Men sidste år rykkede han og konen rødderne op, da deres egne børn var fløjet fra reden, og han sprang ud i det, han kalder for livets 3. akt, da han sagde ja til et job som professor ved Center for Sund Aldring, Københavns Universitet.

- Jeg tror jo på, at en stor del af det at blive ældre også er at blive ved med at udfordre sig selv– i stedet for at læne sig tilbage og indstille sig på det, vi hidtil har kaldt for den 3. alder. Jeg tror, der er en 3. akt, men den skal vi selv aktivt være med til at skabe.

Vilkårene har ændret sig

Netop nu er Rudi Westendorp aktuel med sin bog ’Kunsten at blive ældre’ (Strandberg Publishing/Center for Sund Aldring), som tidligere er udgivet i Holland og en lang række andre europæiske lande og har solgt 70.000 eksemplarer. Heri gør han op med den hidtidige opfattelse af alderdom.

Så derfor - tilbage til mit oprindelige spørgsmål, for Rudi Westendorp er faktisk enig i, at alder er et emne, der allerede fylder meget i medierne og vil komme til at fylde endnu mere i de år, der kommer:

- Når unge mennesker i dag forestiller sig deres egen alderdom, så tager de som regel udgangspunkt i deres forældre eller bedsteforældres liv. Men livsvilkårene i dag er markant forandrede, siden deres bedsteforældre voksede op. Unge i dag kan forvente at blive 100 år, og derfor vil deres liv og alderdom også være helt anderledes, end det vi har oplevet hidtil, forklarer han.

- Alder er et ’hot’ emne i disse år, fordi gennemsnitsalderen de sidste 150 år er steget med fire-fem år pr generation, og andelen af ældre stiger. Det er interessant, for ældre i dag og i fremtiden er ikke en 'byrde' og vil heller ikke ses på som en 'byrde'.

Pensionsalder er individuel

Rudi Westendorp peger på, at eksempelvis holdningen til automatisk at lade sig pensionere som 65-årig snart hører fortiden til.

- Der var engang, hvor man var udtjent som 65-årig og kunne læne sig tilbage i det sikkerhedsnet, der hedder pension, og dengang levede folk i gennemsnit 14 år efter deres pension.

- I dag er folk ikke udtjente og færdige, når de er 65 år – en nyere undersøgelse viser eksempelvis, at blandt en gruppe 70-årige, så savner en tredjedel af dem tilknytningen til arbejdsmarkedet. I dag lever vi i snit 20 år efter pensionsalderen, så der er mange gode år, hvor man - forudsat man ikke rammes af sygdom - kan bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Så vi skal væk fra, at alle automatisk pensioneres som 65-årige, det skal være individuelt, og nøgleordet skal være fleksibilitet, så man eksempelvis kan arbejde i færre dage om ugen.

68-generationen vil ikke dømmes ude

Rudi Westendorp peger på medlemmer af den såkaldte 68-generation, der pensioneres i disse år og som tilhører en generation, der engang gik på barrikaderne i ungdoms- og kvindeoprør og kæmpede indædt for egne principper og mod deres egen, hvad de mente, forstokkede forældre-generation.

- Den generation har det bestemt ikke godt med, at de, når de pensioneres, bliver stemplet som værende ’ude’ og ’duer ikke’, fordi de ikke længere er en del af arbejdsmarkedet. De var engang så oprørske, og de vil ikke finde sig i at blive set ned på. De vil have lov til fortsat at have indflydelse og nyde livet.

Og faktisk kræver det, at alle de, der er på vej mod deres 3. alder – eller 3. akt, som Rudi Westendorp kalder det – fortsat går på barrikaderne og slår fra sig, for ellers vil omgivelsernes syn på ældre ikke ændre sig.

- Man kan ikke forvente, at oprøret skal komme fra de unge generationer, De har jo ikke den erfaring endnu, de er et andet sted i livet og ved ikke, hvad det vil sige at blive ældre. Så det er de ældre generationer selv, der skal være med til at få tingene til at ske.

Stolt af at være gammel

- Vi skal være stolte af at blive gamle. Vi har en periode fra 65 til 75 år, hvor de fleste af os kan forvente, at vi stadig kan være aktive og have et spændende liv, før vi bliver rigtigt gamle, og hvor der jo for alle vil komme en periode, hvor vi bliver svage og afhængige af hjælp fra andre mennesker.

Ud over at der fra samfundets side skal nytænkes, når det kommer til de 'nye gamle', så har vi også brug for gode rollemodeller.

- Det skal være ældre, der tør stå frem og vise vejen og tør tage nye udfordringer op. Det kræver, at man kigger på sit liv og gør sig nogle tanker om, hvad vil jeg med de her gode år frem til jeg bliver 75 år: Hvad har jeg lyst til at lave - både for min egen skyld, men også for samfundets skyld, lyder budet fra Rudi Westendorp.