Der findes grundlæggende ikke god eller dårlig musik.

Men der er til gengæld musik, der kan være mere eller mindre dårligt udført.

Det siger i hvert fald musikprofessor og hjerneforsker Peter Vuust. Han giver her sit bud på, hvorfor dansktopmusik altid har været – og stadig er – både hadet og elsket.

- Jeg kan godt lide noget dansktopmusik, men der er også noget, jeg ikke kan lide. Der er efter min mening meget, der ikke skulle have været indspillet – men jeg mener samtidig også, at der i den anden ende er meget kompleks musik, der heller aldrig burde have været udgivet.

Musik på samlebånd

Men hvorfor er vi så stadig så berøringsangste, når det gælder om at karakterisere dansktopmusik?

- Engang sagde man jo, at der var finkultur – og så var massekultur, og her hører dansktopmusikken jo til massekulturen. Mange ser ned på genren, fordi det er musik, der i mange tilfælde er dårligt produceret, og som er udkommet nærmest på samlebånd.

Men faktisk er der en bestemt grund til, at den slags musik udgives på samlebånd, forklarer Peter Vuust videre:

- Genren er skabt til hele tiden at skabe nye hits, der lyttes til i en periode og derpå smides væk – for så at blive erstattet af nye numre.

- De er skabt til at blive landeplager - og landeplager kan vi grundlæggende lide af en evolutionær årsag – det er godt, trygt, velkendt, og det gør os glade. Det kan vi mennesker godt lide. Fordi vi som mennesker grundlæggende er på vagt, når vi hører nyt.

- Men det velkendte er trygt og gentagelsen fremmer forståelsen – eller lysten – til at høre det igen og igen. Men landeplager kan vi samtidig kun holde ud at lytte til i en periode, så derfor skal der hele tiden sprøjtes nye enslydende numre, som igen gør en masse mennesker trygge og glade.

Forskel på musikken

Men er musik ikke bare musik – og er dansktopmusik ikke bare sat sammen af enkle akkorder som fx punkmusik – som vel også er karakteriseret ved, at mange af 70´ernes punkmusikere heller ikke nødvendigvis var ekvilibrister på et instrument?

- Musik er ikke bare musik, og man kan slet ikke sammenligne dansktop og punk eksempelvis, forklarer Peter Vuust.

Og grunden til, at de to genrer ikke umiddelbart kan sammenlignes, er der en teknisk forklaring på:

- Dansktopmusik er skabt efter en bestemt skabelon. Akkorderne er få, og de gentager sig selv igen og igen - musikken er skabt efter den såkaldte funktionsharmonik. Det er fremadskridende, gentagelserne gør, at vi kan følge med og næsten forudsige (og synge), hvad der kommer lige om lidt i melodien.

- Den modsatte model kaldes modalharmonik, hvor akkordsammensætningerne er mere overraskende sat sammen. I 50´ernes musik var der næsten kun funktionsharmonik – mange dansktop- og melodigrandprix-melodier er eksempelvis blevet komponeret efter den model. Men så kom Beatles, og med dem blev de to genrer blandet sammen – Beatles skabte pludselig billeder i musikken. Det var nyt.

Musiksmag fra barndommen

Men hvad er det så, der afgør, om vi kan lide enten den ene eller den anden slags musik?

- Der er flere grunde til, at vi mennesker kan lide en bestemt type musik – vi ved fra videnskabelige undersøgelser, at vores musiksmag formes, når vi er mellem otte og 18 år gammel, og det styres af flere faktorer: Dels hvad vi hører i vores opvækst, altså hvad forældrene lytter til, hvilken socialklasse vi hører til, og endelig er ens personlighed også med til at skabe ens musiksmag. Og musikken lagres i mennesker ved, at vi går ud i verden og ser og lytter til al slags musik.

- Det sjove er, at den musiksmag, der grundlægges i os fra otte til 18 år, også er den musik, vi som regel altid vil vende tilbage i løbet af vores liv, forklarer Peter Vuust og supplerer:

- Mine forældre lyttede altid til klassisk musik, så det lå i kortene, at det skulle jeg også - men da jeg var barn, kunne jeg også godt lide at lytte til fx dansktopmusik, hvilket mine forældre mente var en katastrofe – så for mig blev den slags musik også lidt et oprør. Og derfor minder netop dansktopmusik mig om min barndom.

DRK sender 'Dansktoppen hadet og elsket' onsdag aften klokken 20.30.