13 franske soldater har mistet livet i en helikopterulykke i Mali

I Mali er 13 franske soldater døde, da to helikoptere stødte sammen under en operation mod islamister.

En fransk kamphelikopter af typen Eurocopter Tiger var involveret i ulykken. Arkivfoto. (Foto: © Joel Saget, Scanpix)

I det vestafrikanske land Mali er FN tilstede med en såkaldt fredsbevarende mission.

Det betyder, at soldater fra en række af FN’s medlemslande er tilstede i Mali. Blandet andet soldater fra Frankrig.

13 franske soldater har mistet livet i en ulykke i Mali. Soldaterne døde, da to helikoptere stødte sammen under en kampoperation mod islamister.

Soldater deltog i operation mod islmiakse terrorister

De franske soldater deltog i den franske Operation Barkhane, der har til formål at bekæmpe islamistiske terrorister i Sahel-regionen.

Operationen består af 4500 franske soldater. Snart skal danske soldater også hjælpe franskmændene med transport-missioner i området.

Forsvarskommandoen siger til DR, at der ”hverken har været danske soldater involveret eller i nærheden af hændelsen", hvor de 13 franske soldater døde.

Danmark deltager også i Mali

Danmark har allerede i flere år deltaget i FN’s fredsbevarende mission i Mali. Lige nu er tre danske stabsofficerer i Mali samt et C-130 Hercules transportfly med personale.

Snart sender Danmark op til 70 personer fra militæret afsted til Mali. Danmark sender også to EH-101 transporthelikoptere til Mali.

De danske personer skal til Mali i starten af december.

Nedenfor kan du se hvilke lande, der er en del af Operation Barkhane.

Her ses landene, som er en del af Operation Barkhane. (Foto: © Grafik: Emil Thorbjönsson, DR)
Her ses landene, som er en del af Operation Barkhane. (Foto: © Grafik: Emil Thorbjönsson, DR)