143 Kaare Klint-stole er stjålet fra kirke

I nat blev der stjålet 143 stole fra Thorsager Kirke. Politiet opfordrer til at melde det, hvis man bliver tilbudt et større antal af stolene.

(© Østjyllands Politi)

I nat blev der stjålet 143 stole fra Thorsager Kirke i Østjylland. Stolene er fra det danske designer-mærke Kaare Klint.

Indbruddet skete formentlig omkring klokken 3, siger Østjyllands Politi.

Stolene er af modellen ’Kirkestolen’, som er lavet i 1950’erne. Stolene er lavet i eg. De er lakeret brune med transparent lak og har lyse sæder i flettet papirgarn.

Politiet efterlyser vidner

Gerningsmændene har nok haft brug for en varevogn, en lastbil eller lignende for at transportere stolene.

Politiet efterlyser derfor vidner, som har set mistænkelige køretøjer eller personer ved kirken omkring klokken 3.

Østjyllands Politi opfordrer også borgere og forhandlere til at melde det, hvis de bliver tilbudt et større antal af stolene.

Nedenfor kan du se, hvordan stolen ser ud.

(© Østjyllands Politi)