Bjarke Ingels er en dansk arkitekt, der ejer tegnestuen Big. Tegnestuen står bag flere byggerier i Frankrig.
Nemlig udvidelsen af Sorbonne Universitet i Paris, den kommende metrostation Bondy, kulturhuset Méca i Bordeaux og genåbningen af stormagasinet Gallerie Lafayette i Paris.
På fredag modtager Bjarke Ingels den franske ridder-orden, som hedder Art et Lettres. En ridder-orden er en slags pris, man får for at have gjort noget særligt.
Flere danskere har fået fransk ridder-orden
Bjarke Ingels er i forvejen Ridder af Dannebrog, der er en dansk orden, som dronning Margrethe uddeler.
Bjarke Ingels modtager den franske orden en måned efter, at kronprins Frederik og kronprinsesse Mary besøgte Paris i forbindelse med et erhvervs-fremstød.
Her var netop dansk arkitektur et af hovedtemaerne. Flere danskere har gennem tiden fået den franske ridder-orden. Dem kan du se i billedserien nedenfor.





