Under Anden Verdenskrig var Polen besat af Nazityskland. Nazisterne byggede koncentrationslejren Auschwitz, hvor de dræbte over en million jøder.
I februar vedtog Polens parlament, at det fremover kan give op til tre års fængsel, hvis man siger, at Polen var medskyldig i Holocaust.
Men loven er blevet kritiseret fra mange sider, og derfor bliver den nu lavet om.
Brud på holocaustloven kan ikke længere give fængselsstraf
Både Israel, USA og EU har kritiseret loven. Men oppositionen i Polen har også kritiseret regeringen for at have fremlagt loven.
Det polske parlament har nu ændret loven, så fængselsstraf fjernes fra lovpakken.
Lovændringerne blev vedtaget med 388 stemmer for og 25 imod, mens fem medlemmer af parlamentet undlod at stemme.
/ritzau/
