Den næste måned vil verdens cirka 1,8 milliarder muslimer faste. Ramadanen er nemlig startet.
Det betyder blandt andet, at fastende muslimer hverken må spise eller drikke fra solopgang til solnedgang.
Islam har sin egen kalender, hvor ramadan er én af de 12 måneder. Nedenfor kan du få et indblik i de vigtigste ting om ramadanen.
Hvad er ramadan?
Muslimer betragter ramadan som den helligste måned af dem alle. Ifølge islam er ramadanen der, hvor profeten Muhammed fik sin første åbenbaring af ærkeenglen Gabriel.
Det skete efter sigende på den 27. dag i den niende måned, som netop kaldes ramadan. Siden har muslimer fastet i denne måned for at fordybe sig åndeligt.
Fasten er et af de fem grundlæggende krav i islam og kendes også som islams fem søjler.
Skal alle faste?
Hvis man følger traditionen i ramadanen, gælder fasten alle muslimer. Det betyder, at man ikke må spise eller drikke fra solopgang til solnedgang. Desuden må man ikke ryge og ikke dyrke sex.
Der er dog nogle grupper, som er undtaget fra at faste. Det gælder små børn, gamle og syge, ligesom kvinder, der har menstruation, er gravide eller ammer også er undtaget.
Rejsende, sportsudøvere og mænd i krig kan også blive fritaget. Alle opfordres dog til at faste på et andet tidspunkt.
Er det farligt at faste så længe?
Sidste år opfordrede udlændinge- og integrationsminister, Inger Støjberg (Venstre), muslimer til at holde ferie under ramadan, fordi de ifølge hende ikke kan yde nok på deres arbejde, når de faster.
- Det kan helt lavpraktisk være farligt for os alle, hvis buschaufføren hverken spiser eller drikker i løbet af en hel dag, skrev hun i et indlæg i BT.
Flere sundhedseksperter afviste efterfølgende at faste under ramadanen i sig selv udgør et sikkerhedsmæssigt problem. Professor Arne Astrup fra KU fastholdt sin tese om, at fastende muslimer kan være et problem i trafikken.
Tages der hensyn til de fastende?
Virksomheder er i stigende grad begyndt at indrette sig efter ramadan, i takt med at der lever flere og flere muslimer i Danmark.
For eksempel er halvdelen af de ansatte hos servicevirksomheden ISS af anden etnisk herkomst end dansk, og her tages der hensyn til de fastende.
De kan blandt andet møde lidt tidligere og gå tidligere.
Ramadan afsluttes med et brag
Når ramadanen slutter, bliver det markeret med en tre dage lang fest, der kaldes eid al-fitr. Den minder om de kristnes juleaften.
På eid-dagen samles man om formiddagen til eid-bøn, og derefter lykønsker man hinanden og starter festen.
Flere steder i Danmark holdes der store og mere officielle eid-fejringer, blandt andet i København.
Rettelse: Tidligere fremgik det, at halvdelen af ISS's ansatte har muslimsk baggrund. Der skulle i stedet stå, at halvdelen af ISS's ansatte er af anden etnisk herkomst end dansk. DR Ligetil beklager fejlen.
