Gyserklassiker er den bedst sælgende gyser nogensinde

Den nye filmatisering af Stephen Kings klassiker ’It' har allerede tjent cirka 725 millioner kroner.

’It’ blev filmatiseret som en serie i 1990, men ’It’ er endnu engang blevet filmatiseret og havde premiere fredag den 8. september. (Foto: © Kristian Sæderup, Scanpix)

Stephen King er en amerikansk forfatter, der har skrevet gyser-klassikeren ’It’.

’It’ blev filmatiseret som en serie i 1990, men ’It’ er endnu engang blevet filmatiseret og havde premiere fredag den 8. september.

Indtil videre har filmen tjent cirka 725 millioner kroner. Derfor er filmen den gyserfilm i USA, der har solgt mest nogensinde i forbindelse med en premiere.

’It’ slår to rekorder

Indtil nu har filmen 'Paranormal Activity 3' ellers været den gyserfilm, der har solgt mest i forbindelse med premieren.

’It’ slår også rekorden som den mest sælgende film i september nogensinde i forbindelse med premieren. Det skriver nyhedsbureauet AP.

Den rekord har filmen ’Hotel Transylvania 2’ haft indtil nu.

Sidste del af film har premiere i 2019

’It' er især kendt for klovnen Pennywise, der spilles af den svenske skuespiller Bill Skarsgård.

Den er planen, at filmatiseringen af ’It’ skal vises i to dele.

Den sidste del er sat til at have premiere i 2019.