Dronning Margrethe skal de næste dage besøge Sydslesvig. I Sydslesvig bor der nemlig et dansk mindretal.
Dronning Margrethe skal blandt andet besøge flere danske mindretals-skoler, et dansk alderdomshjem, forsvarsværket Dannevirke og flere danske virksomheder.
Men hvad er det nu lige, det danske mindretal er? Og hvad er historien om Sydslesvig? Bliv klogere nedenfor.
Sydslesvig ligger i Tyskland
Den nordligste del af Tyskland kaldes Sydslesvig. Sydslesvig er den danske betegnelse for området mellem den dansk-tyske grænse mod nord og Kielerkanalen mod syd.
Før 1920 gik grænsen mellem Danmark og Tyskland langs Kongeåen. Mellem 1864 og 1920 var Sønderjylland en del af Tyskland.
Navnet Sydslesvig findes ikke på et landkort. Det er en historisk betegnelse for en tid, hvor området udgjorde den sydlige del af hertugdømmet Slesvig. I dag bruges betegnelsen Sydslesvig om den nordlige del af delstaten Slesvig-Holsten i Tyskland.
Sydslesvig var dansk før 1864
Sydslesvig hørte under Danmark indtil 1864, hvor der var krig mellem Danmark på den ene side, og Tyskland og Preussen på den anden side.
Danmark tabte krigen, og området kom i stedet til at høre under Preussen og senere Tyskland. Fra 1864 til 1920 var Sydslesvig en del af det tyske hertugdømme Slesvig.
Slesvig gik helt op til Kongeåen, der dengang markerede grænsen mellem Danmark og Tyskland. I 1920 blev grænsen flyttet til det sted, vi kender i dag. Slesvig blev delt i Sydslesvig og Nordslesvig. Nordslesvig er det, vi i Danmark kender som Sønderjylland.
50.000 tyskere føler sig danske
Sydslesvig er en del af Tyskland, og sydslesvigerne ser sig i udgangspunktet som tyskere. Der bor dog også et dansk mindretal i området. Det anslås, at cirka 50.000 tyske statsborgere har tilknytning til Danmark og føler sig danske.
I 1864 kom Sydslesvig under Tyskland, og den danske identitet blev svagere i området. Men nogle af slesvigerne følte sig mere danske end tyske og ønskede at holde forbindelsen til Danmark.
Derfor lavede de et dansk mindretal og oprettede danske foreninger. I dag har det danske mindretal egne børnehaver, skoler og et gymnasium, hvor der bliver talt dansk.
Det danske mindretal har sit eget parti
Efter Anden Verdenskrig blev partiet Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) grundlagt for at repræsentere det danske mindretal.
Partiets oprindelige mål var at blive genforenet med Danmark, men efter nogle år fokuserede partiet i stedet på at skabe gode forhold for det danske mindretal i Sydslesvig.
SSW er det tredjestørste parti i Slesvig-Holsten, hvis man ser på antallet af medlemmer.
Danmark giver hvert år cirka en halv milliard til Sydslesvig
Danmark giver penge til Sydslesvig. Pengene er en del af finansloven, som er en lov, der bestemmer, hvor mange penge staten skal bruge på forskellige ting.
I 2018 fik Sydslesvig 486 millioner kroner af den danske stat.
Pengene bruges blandt andet på at drive den danske avis Flensborg Avis, Grænseforeningen og de danske skoler i Tyskland.