Når man bruger sin mobiltelefon i udlandet, plejer man at betale ekstra for at tale, skrive sms’er eller browse på internettet.
Men fra i dag er afgifterne for roaming i EU-lande afskaffet. Det har EU-parlamentet vedtaget.
Det betyder, at det koster det samme at bruge sin mobiltelefon i et andet EU-land, som det koster at bruge sin telefon i Danmark. Man skal dog være opmærksom på, om man har det rigtige abonnement.
Kunder skal tjekke deres abonnement
Jakob Willer er direktør for Teleindustrien, der er en brancheforneing for danske teleselskaber.
Han siger, at man skal tjekke, om man har et abonnement, der kan bruges i udlandet. De meget billige abonnementer kan man nemlig ikke længere bruge i udlandet.
Jacob Willer siger også, at der stadig er en grænse for, hvor meget data man kan bruge. Hvis man kommer over den grænse, skal man altså stadig betale ekstra for det.
Afgiften er kun afskaffet i EU
De nye regler gælder kun i EU. Så hvis man rejser uden for EU, er der altså stadig risiko for at få en meget høj regning.
Det gælder for eksempel, hvis man rejser til Tyrkiet.
Hvis man rejser uden for EU, skal man stadig slå mobildata og roaming fra på telefonen, hvis man vil undgå en høj regning.
De nye EU-regler betyder, at prisen på flere af abonnementerne hos teleselskaberne stiger.
I grafikken nedenfor kan du se, hvordan de nye regler har påvirket priserne hos de danske teleselskaber.