Et flertal af danskerne: Religion er ikke vigtigt for mig

En ny undersøgelse viser, at religion betyder meget lidt for danskerne.

Kun en femtedel af danskerne mener, at religion er vigtigt for deres liv. (Foto: © NIELS AHLMANN OLESEN, Scanpix)

Kun 17 procent siger i en ny undersøgelse, at religion er vigtig i deres liv.

En tredjedel svarer, at de hverken er enige eller uenige i, om religion er vigtig.

Undersøgelsen er lavet af Epinion for DR.

Danskerne er ligeglade

Brian Arly Jacobsen er religionssociolog ved Københavns Universitet, og han mener, at mange danskere hverken er religiøse eller tager afstand fra religion.

Han siger, at mange hverken er troende eller ateister, men simpelthen bare ligeglade med religion.

Det er en voksende gruppe, både i Danmark og i resten af den vestlige verden, siger han.

Mange er stadig medlem af folkekirken

Selvom kun 17 procent af danskerne mener, at religion er vigtig i deres liv, er 76 procent af danskerne medlem af folkekirken.

Marie Vejrup Nielsen er lektor i religionsvidenskab på Aarhus Universitet.

Hun mener, at danskerne ikke synes, at et medlemskab af folkekirken er det samme som at have et personligt forhold til religion.

DR har været på gaden for at spørge danskerne om, hvor kristne de er: