Kim vil være en dreng

Kim er født som pige, men han føler sig som dreng. Kim får nu hjælp til at skifte køn.

Kim er 11 år. Han blev født som pige, men han føler sig som dreng.

Derfor får Kim nu hjælp af læger til at blive dreng.

Kim er den yngste i Danmark, der får hjælp til at skifte køn.

Pigernes bryster holder op med at vokse

Rigshospitalet i København hjælper børn med at skifte køn.

Hospitalet giver børnene hormoner. Så holder pigernes bryster op med at vokse, og deres menstruation stopper.

Hos drengene holder testiklerne op med at vokse.

Børnene er helt sikre på deres valg

Når børnene bliver 15 år, får drengene hormoner, så de for eksempel danner bryster, mens pigerne får mandlige hormoner.

De seneste fem år har næsten 500 børn været på Rigshospitalet for at få hjælp.

Katharina Maria Main har ansvar for behandlingen af børnene, og hun siger, at børnene er helt sikre på, at de vil skifte køn, når de kommer til Rigshospitalet.

Du kan se DR-dokumentaren 'Jeg vil ikke være pige, mor' her.