Kom med på rundtur i et børnehus

Børnehuse hjælper misbrugte børn til at få det bedre.

Ditte Askerud er leder på Børnehus Syd i Odense. (© DR)

Børnehuse hjælper misbrugte børn til at få det bedre.

Børnehusene arbejder med sager, hvor man har mistanke om, at et barn eller en ung har været udsat for et overgreb. Det kan være vold eller seksuelt misbrug.

Husene blev lavet, fordi kommunerne lavede for mange fejl i sager om overgreb på børn.

Børn mellem 0 og 17 år kommer i børnehusene. I børnehusene er der køkkener, hvor man kan lave kaffe. Der er også en have, som de kan slappe i og få frisk luft.

Politi og børnelæger arbejder i husene

Ditte Askerod er leder af Børnehus Syd. Børnehus Syd ligger i Odense, og børnehuset tager imod børn og unge i Region Syddanmark.

- Vi har børn, som har været udsat for at få en lussing af sine forældre. Vi har også børn, der har været udsat for et voldeligt eller seksuelt overgreb, siger hun.

Der arbejder mange forskellige slags mennesker i et børnehus. Politifolk afhører børn om overgreb i et specielt rum. Der kommer også børnelæger i huset, og medarbejdere fra kommunen sidder også og arbejder i børnehusene.

- Børnene kommer ind i et hus, hvor de kan snakke med voksne, der har en helt speciel viden, siger Ditte Askerod.

Børn bor ikke i børnehusene

Børnene bor altså ikke i børnehusene. Kommunen sender børnene hen til specialisterne i børnehuset, så specialisterne kan lave en plan for barnet.

Imens bor barnet hjemme hos sine forældre, hos en plejefamilie eller på en institution.

Børnehuset skal vurdere, hvor meget hjælp og støtte barnet skal have nu, hvor det har været udsat for vold eller seksuelt misbrug.

- Vi kommer med nogle anbefalinger til, hvilken hjælp børnene har brug for, siger Ditte Askerud.

Du kan komme med på rundtur Børnehus Syd i Odense i videoen til venstre for artiklen.

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:544f722ba11f9d09ec48e0b7