Det er usundt at ryge.
Faktisk kommer 29 procent af unge rygere mellem 11 og 17 år til at dø på grund af rygning, hvis de ikke stopper med at ryge.
Det skriver sundhedsminister Ellen Trane Nørby (Venstre) til Folketinget. Hun har tallene fra Sundhedsstyrelsen.
Direktør: Sæt prisen op
Jesper Fisker er administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse. Han ønsker, at færre unge begynder at ryge.
Han siger, at cigaretter bør være dyrere, for så vil færre unge begynde at ryge.
- Det vigtigste er prisen. Det ved vi fra danske undersøgelser, internationale undersøgelser og de steder, hvor man har sat prisen op, der virker det, siger han.
Direktør: Forbyd rygning i skoletiden
Det er i dag forbudt at ryge på skoleområder. Men eleverne kan bevæge sig lidt væk fra skolen, og så må de gerne ryge.
Kræftens Bekæmpelse mener derfor også, at det skal være helt forbudt for eleverne at ryge i skoletiden.
- Forskellen er, at unge ikke bliver indirekte provokeret til at ryge, hvis der ikke er nogen, der ryger i skoletiden, siger han.