En bloddonor er en person, som donerer noget af sit eget blod til hospitaler. Blodet bruger hospitalerne til operationer, og blodet kan dermed være med til at redde menneskeliv.
Flere danskere tilmelder sig som bloddonorer. Det viser en rapport fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
I alt donerede 16.773 personer blod for første gang i 2018. Det er 8,5 procent flere personer end året før.
Hvor kan jeg donere blod?
Hvis du vil donere blod, skal du starte med at tilmelde dig her.
Her kan du vælge, hvor du vil gøre det henne. I Region Hovedstaden er der for eksempel 31 steder, hvor du kan give blod.
Nogle arbejdspladser er også tilmeldt virksomhedstapning. Så kan du give blod, når du er på arbejde.
Hvornår kan jeg donere blod?
For at kunne donere blod skal du være sund og rask, være fyldt 17 år og veje mindst 50 kilo.
Når du giver blod, bliver din blodprocent og dit jerndepot målt for at sikre, at din krop kan tåle det.
Hvis du mangler jern, kan det medføre for lav blodprocent. Jern er vigtigt for mange af kroppens funktioner. Særligt når der skal dannes nyt blod efter en bloddonation.
Hvornår må jeg ikke donere blod?
Hvis der for eksempel bliver målt mangel på jern i dit blod, kan du ikke donere med det samme. Så får du jerntabletter med hjem, så du kan opbygge et godt jerndepot.
Der er også en række karantæne-regler. Hvis du for eksempel har været på rundrejse i Costa Rica eller Indien, skal der gå seks måneder, før du kan få tappet blod igen.
Hvis du er blevet piercet eller tatoveret, så skal du vente fire måneder, før du kan få tappet blod igen.
Gør det ondt at tappe blod?
Nålene, der bliver brugt til at tappe, er meget skarpe. Derfor gør det ikke lige så ondt, som hvis du stikker dig på en nål derhjemme.
Morten Bagge Hansen er overlæge og blodbankchef i Region Hovedstaden. Han oplever oftest, at bloddonoren slet ikke synes, det var slemt.
- Nogle gange gør det slet ikke ondt, og nogle gange niver det lidt, siger han.
Hvor meget blod mister jeg?
Din krop indeholder cirka fem liter blod. Når du donerer, tapper man en halv liter. Det svarer til ti procent af den samlede blodmængde.
Derfor er det vigtigt at spise og drikke rigeligt før og efter en tapning. Sådan lyder rådene fra Region Hovedstaden.
Når du drikker en masse vand, så mindsker du risikoen for dehydrering, dit blod løber bedre, og det kan også være nemmere at finde en blodåre at stikke i.
Må jeg træne bagefter?
Du bør altid hvile dig i mindst ti minutter, efter at du har doneret blod. Mængden af blod i din krop skal nemlig have tid til at stige igen, inden du forlader tappestedet. Det bedste råd er at tage den med ro og lytte til din krop.
Når du har doneret blod, bør du undgå at overbelaste din arm resten af dagen. Så crossfit, tunge indkøbsposer og en løbetur skal du nok vente med til dagen efter at du har doneret.
Stikket kan også give et blåt mærke, men du bør ikke opleve andre gener dagen efter. Hvis du gør, skal du kontakte din blodbank.
Hvad får jeg ud af det?
En sodavand, lidt chokolade og god samvittighed.
- Man gør en god gerning, siger blodbankschef Morten Bagge Hansen.
Der findes nemlig ikke noget medicin, der kan erstatte det blod, som du donerer.
Blodet bruger lægerne blandt andet til at behandle kræftpatienter eller ved blødninger i forbindelse med ulykker eller operationer.