I weekenden trak Lars Løkke Rasmussen sig som formand for Venstre, og Kristian Jensen trak sig som næstformand for Venstre.
I går meddelte politikeren Jacob Ellemann-Jensen, at han stiller op som Venstres nye formand. Nu har politikeren Inger Støjberg sagt, at hun stiller op som Venstres nye næstformand.
Inger Støjberg har senest været udlændinge- og integrationsminister i Lars Løkke Rasmussens regering.
Delegerede afgør valget af formand og næstformand
Flere fra Venstre har de seneste dage sagt, at Inger Støjberg er oplagt som næstformand.
Men det er de 850 delegerede på Venstres landsmøde, der skal vælge den nye formand og næstformand.
Det sker den 21. september, hvor Venstre holder et ekstraordinært landsmøde.
