Kasper Hjulmand bliver ny træner for herrelandsholdet i fodbold

Fra sommeren 2020 får herrelandsholdet i fodbold ny landstræner. Det bliver 47-årige Kasper Hjulmand.

På billedet ses Kasper Hjulmand, der skal være landstræner for herrelandsholdet. (Foto: © Henning Bagger, Scanpix)

Åge Hareide har siden 2015 været landstræner for det danske herrelandshold i fodbold.

Hans kontrakt udløber, når EM har været afholdt i 2020.

I stedet skal 47-årige Kasper Hjulmand være landstræner for herrelandsholdet. Det fortalte DBU i dag på et pressemøde.

Hjulmand starter i sommeren 2020

Kasper Hjulmand stoppede i marts som træner i fodboldklubben FC Nordsjælland. I 2012 vandt han sammen med FC Nordsjælland superligaen.

Kasper Hjulmand har også tidligere været træner i fodboldklubben Lyngby FC og i den tyske fodboldklub, Mainz 05, der spiller i Bundesligaen.

Kasper Hjulmand starter som landstræner i sommeren 2020, når EM i fodbold har været afholdt.