Ryan er en 7-årig dreng, som anmelder legetøj på sin egen videokanal på youtube. Kanalen hedder Ryans ToysReview, og den har 17 millioner følgere.
Ryan tjente 145 millioner kroner på kanalen fra juni 2017 til juni 2018. Han er dermed den youtuber, der tjener mest i verden.
Det skriver det amerikanske finansmagasin Forbes, som har lavet en liste med de ti youtubere, der tjener mest i verden.
Nedenfor kan du se, hvor meget de ti bedst betalte youtubere tjener.
Verdens ti bedst betalte youtubere
- 1
Ryans ToysReview - 145 millioner kroner Ryan anmelder legetøj.
- 2
Jake Paul - 141 millioner kroner Jake Paul laver rap, skøre ting og platte vittigheder.
- 3
Dude Perfect - 131 millioner kroner Dude Perfect laver utrolige tricks med for eksempel bordtennisbolde og flasker.
- 4
DanTDM - 123 millioner kroner Dan TDM er gamer, og han optager sig selv, når han spiller Minecraft.
- 5
Jeffree Star - 118 millioner kroner Jeffree Star er makeupartist og har sin egen serie af kosmetikprodukter.
- 6
Markiplier - 115 millioner kroner Markiplier er gamer og optager sig selv spille på spilkonsollen Playstation 4.
- 7
Vanoss Gaming - 112 millioner kroner Vanoss er gamer og optager sig selv, når han spiller.
- 8
Jacksepticeye - 105 millioner kroner Jacksepticeye er gamer og optager sig selv, når han spiller.
- 9
PewDiePie - 102 millioner kroner PewDiePie er gamer og optager sig selv, når han spiller.
- 10
Logan Paul - 95 millioner kroner Logan Paul laver skøre videoer. Han er storebror til Jake Paul, der ligger på 2. pladsen.

