I dag er det 100 år siden, at et flertal af danskerne stemte ja til at sælge de tre Dansk Vestindiske Øer til USA for 25 millioner dollars i guld.
Den 31. marts 1917 kom øerne officielt til at tilhøre USA. De tre øer, St. Croix, St. John og St. Jan, havde på det tidspunkt været en dansk koloni i mere end 200 år.
Selvom øerne blev solgt til USA, er der stadig spor efter danskerne på øerne. Der er tre byer med danske navne, 45 forter, 24 historiske kirker og et par hundrede ruiner af sukkerplantager.
Byerne er ved at forfalde
Ulla Lunn er arkitekt og forfatter til bogen ’Stedet fortæller’, som handler om de Dansk Vestindiske Øer.
Hun fortæller, at byerne forfalder og bliver mere og mere øde.
De fleste vestindere bor nemlig udenfor byerne, og derfor er der helt tomt i byerne om aftenen.






