(Foto: © Robyn BECK, Scanpix)

BILLEDER Michelle Obama var på scenen til Grammy Awards

Natten til mandag var der Grammy Awards i USA. Sangerinden Alicia Keys var vært og inviterede Michelle Obama på scenen.

En grammy er en pris, som den amerikanske musikbranche hvert år uddeler til de bedste musikere i verden.

Natten til mandag dansk tid blev årets Grammy Awards holdt i Los Angeles i USA. Der blev uddelt i alt 84 priser inden for pop, rap, rock, jazz og klassisk musik.

Den britiske sangerinde Dua Lipa vandt prisen for 'Bedste nye kunstner', og hendes sang 'Electricity' vandt prisen for 'Bedste dance sang'.

Alicia Keys havde flere kvinder med på scenen

Sangerinde Alicia Keys var vært ved Grammy Awards. Det var første gang siden 2005, at Grammy Awards havde en kvindelig vært.

Alicia Keys havde flere kvinder med på scenen, da hun indledte showet. Blandt andre sangerinderne Lady Gaga og Jennifer Lopez og USA’s tidligere præsidentfrue, Michelle Obama.

Alle kvinderne fortalte, hvad musik betyder for dem.

Michelle Obama fik stort bifald

Michelle Obama fik et stort bifald, da hun trådte frem på scenen og fortalte om sine oplevelser med musik.

- Lige meget om det er country, rap eller rock, så hjælper musik os med at dele ud af os selv, vores værdighed, sorger, håb og glæder. Musik hjælper os til at høre hinanden og invitere hinanden ind, sagde hun blandt andet.

Fra Danmark var Den Danske Strygekvartet og dirigent Thomas Dausgaard nomineret, men ingen af dem fik en Grammy.

Ovenfor kan du se billeder fra nattens Grammy Awards.

Se, hvem der blandt andet fik en Grammy i år:

  • Årets indspilning Childish Gambino – 'This is America'

  • Årets album Kacey Musgraves - 'Golden Hour'

  • Årets sang Childish Gambino – 'This is America'

  • Bedste nye kunstner Dua Lipa

  • Bedste popsolist Lady Gaga - 'Joanne'

  • Bedste pop duo/gruppe-optræden Lady Gaga og Bradley Cooper - 'Shallow'

  • Bedste pop-album Ariana Grande - 'Sweetener'

  • Bedste dance-sang Silk City & Dua Lipa ft. Diplo & Mark Ronson - 'Electricity'

  • Bedste elektronisk album Justice - 'Woman Worldwide'

  • Bedste rock-sang St. Vincent - 'Masseducation'

  • Bedste rock-album Greta Van Fleet - 'From the Fires'

  • Bedste alternative album Back - 'Colors'

  • Bedste r&b-sang Ella Mai - 'Boo’d Up'

  • Bedste r&b-album H.E.R. – 'H.E.R.'

  • Bedste rap-sang 'Drake - God’s Plan'

  • Bedste rap-album Cardi B - 'Invasion of Privacy'

  • Bedste musikvideo Childish Gambino - 'This is America'

  • Bedste soundtrack 'Black Panther'

  • De amerikanske sangerinder Dolly Parton og Miley Cyrus optrådte til Grammy Awards. (Foto: © Robyn BECK, Scanpix)
    1 / 4
  • Sangerinden Dua Lipa vandt prisen for 'Bedste nye kunstner', og hendes sang 'Electricity' vandt prisen for 'Bedste dance sang'. (Foto: © Frederic J. BROWN, Scanpix)
    2 / 4
  • Den canadiske rapper Drake vandt en Grammy for den bedste rap-sang, "Gods Plan". (Foto: © Robyn BECK, Scanpix)
    3 / 4
  • Lady Gaga vandt blandt andet en Grammy for Bedste pop duo/gruppe-optræden sammen med Bradley Cooper. (Foto: © JOHN G. MABANGLO, Scanpix)
    4 / 4