(Foto: © Betina Garcia, (c) DR)

BILLEDER Musikfestival kårer danmarksmestre i ødelæggelse

Cirka 25.000 er samlet til musikfestivalen Copenhell i København. Her bliver der også kæmpet om at være bedst til at ødelægge biler.

Copenhell er en musikfestilval i København for heavy metal og rock. I denne weekend deltager cirka 25.000 i Copenhell.

Men ved Copenhell bliver der ikke bare spillet musik. Der er også tradition for at holde danmarksmesterskab i destruktion. Finalen foregik lørdag aften.

Her skulle to holde se, hvem der bedst kunne ødelægge en bil på ti minutter. Holdet 'Team Fuck' vandt over 'Team Blondies Styrke'.

Nedenfor kan du se billeder fra kampen om at blive danmarksmester i destruktion.

  • I et hjørne af Copenhell er der et område, som hedder 'Smadreland'. Det er her, der bliver holdt DM i destruktion. På billedet bliver to Opel-biler bragt ind til de to hold, der skal kæmpe om DM. (Foto: © Betina Garcia, (c) DR)
    1 / 15
  • Her ses det ene hold, som hedder 'Team Fuck'. Holdet består af Tor Olsen, Alexander Pedersen, Stampe, Kim Bach og deres holdleder Andreas Mouritzen. (Foto: © Betina Garcia, (c) DR)
    2 / 15
  • Her ses det andet hold, som hedder 'Team Blondies Styrke'. Holdet består af Line Hedemann, Fætter Lasse, Dennis., Rene og Maria Kristoffersen. (Foto: © Betina Garcia, (c) DR)
    3 / 15
  • Mange fans og tilskuere var kommet for at se finalen i DM i destruktion ved Copenhell i går. (Foto: © Betina Garcia, (c) DR)
    4 / 15
  • Konkurrencen startede med, at de to hold, skulle slå en tønde ned. 'Team Blondies Styrke' fik den først ned. (Foto: © Betina Garcia, (c) DR)
    5 / 15
  • Andreas er kommet i smadreland i otte år, og nu har han samlet sit eget hold til DM i destruktion. (Foto: © Betina Garcia, (c) DR)
    6 / 15
  • Meget af finalen i destruktion går ud på at være nøgen og have det sjovt og skabe en god stemning for publikum. Her er det Blondie, der viser røv til publikum. - Det er pisse skægt at gå amok og være ligeglad og bare spille op til publikum. Man får lov til alt det, man ikke må derhjemme, griner han. (Foto: © Betina Garcia, (c) DR)
    7 / 15
  • Blonides kone Line er også med på Team Blondies Styrke. De blev gift for to uger siden. Blondie siger, at ikke vidste at han skulle med til DM i destruktion. Det var en forsinket polterabende, som er en fest, der normalt bliver holdt, før man holder bryllup. (Foto: © Betina Garcia, (c) DR)
    8 / 15
  • Alexander Pedersen og Stampe kæmper for at få løsnet en fordør. (Foto: © Betina Garcia, (c) DR)
    9 / 15
  • Smadreland er åbent under hele festivalen, hvor alle gæsterne kan komme og smadre løs på en bil. Andreas fra Team Fuck griner og siger: - Det her gør, at jeg ikke slår chefen ned til daglig. (Foto: © Betina Garcia, (c) DR)
    10 / 15
  • Alexander Pedersen styrter under finalen, fordi han ikke hører, at de andre råber, at de skal væk fra bilen, og derfor bliver han ved med at skubbe. (Foto: © Betina Garcia, (c) DR)
    11 / 15
  • Holdene kæmper uafbrudt i ti minutter. (Foto: © Betina Garcia, (c) DR)
    12 / 15
  • Tor Olsen er glad, efter hans hold har væltet bilen. Han arbejder til daglig som smed og siger, at kampen var lidt hårdere end en otte timers arbejdsdag. (Foto: © Betina Garcia, (c) DR)
    13 / 15
  • 'Team Fuck' ender med at vinde over 'Team Blondies Styrke'. (Foto: © Betina Garcia, (c) DR)
    14 / 15
  • 'Team Fuck' er helt færdige efter kampen, da dette billede bliver taget. Men de er også glade, Kim Bach, der ligger på jorden, siger: - Vi er helt smadrede, det er hårdt. Vi har jo stået og smadret med jern, mens folk kigger. Men hvor kan man ellers få lov til at smadre, mens folk hepper på dig. (Foto: © Betina Garcia, (c) DR)
    15 / 15