'Den danske sang er en ung blond pige' er en sang fra 1924 i Højskolesangbogen.
En kvindelig underviser med anden etnisk baggrund følte sig krænket og ikke-inkluderet, da man sang denne sang på ved et internt møde på CBS.
Derfor fik hun en undskyldning af CBS' vice-institutleder, Morten Mordhorst. Han siger, at man nok ikke vil synge sangen på CBS igen. Det skriver Kristeligt Dagblad.
Musik-journalist: Sangen skal samle Danmark
Jens Cornelius er musikjournalist på P2. Han siger, at sangen faktisk handler om at samle Danmark og være så inkluderende som muligt.
- Sangen er skrevet i en tid med stærke nationale holdninger i en national tid, siger Jens Cornelius.
- Sønderjylland var lige blevet genforenet med Danmark, og man var begyndt at forme et nyt Danmark, hvor man både så tilbage på landets stolte fortid, den danske natur og værdier, men også fremad, siger han.
Formand: Det er en af de mest sungne sange
Jørgen Carlsen er formand for Højskolesangbogs-udvalget. Han siger, at sangen blandt andet handler om, at man bliver glad af at synge sammen.
- Den er et forsøg på at påpege sangens betydning som noget, der løfter sindet. Det bør enhver sang bruges til, siger Jørgen Carlsen.
- At så ikke alle føler det, det er så at sige uheldigt, men det betyder ikke, at der ikke er mange andre, der kan identificere sig med den. Undersøgelser viser, at det er en af de mest sungne sange i højskolesangbogen, siger han.
Herunder kan du læse teksten til 'Den danske sang er en ung blond pige'. Nederst kan du høre sangen.
Læs hele sangteksten
- •
1. Den danske sang er en ung blond pige hun går og nynner i Danmarks hus, hun er et barn af det havblå rige hvor bøge lytter til bølgers brus. Den danske sang når den dybest klinger, har klang af klokke, af sværd og skjold. I mod os bruser på brede vinger en saga tone fra hedenold.
- •
2. Al Sjællands ynde og Jyllands vælde, de tvende klange af blidt og hårdt, skal sangen rumme for ret at melde om, hvad der inderst er os og vort. Og tider skifter, og sæder mildnes, men kunst og kamp kræver stadig stål, det alterbål, hvor vor sjæl skal ildnes det flammer hedest i Bjarkemål.
- •
3. Så syng da, Danmark, lad hjertet tale, thi hjertesproget er vers og sang, og lære kan vi af nattergalen, af lærken over den grønne vang. Og blæsten suser sin vilde vise, og stranden drøner sit højtidskvad, fra hedens lyng som fra stadens flise skal sangen løfte sig ung og glad.
- •
Tekst: Kai Hoffmann, 1924
- •
Melodi: Carl Nielsen, 1926 Svære ord
- •
hedenold = gamle dage, oldtiden
- •
tvende = to
- •
Bjarkemål = heltedigt fra omkring år 1000