Mick Jagger er tilbage på scenen efter hjerteoperation

Rolling Stones måtte udsætte turné, fordi forsangeren Mick Jagger havde problemer med hjertet. Nu er han opereret.

Sangeren i Rolling Stones, Mick Jagger, er tilbage på scenen efter en hjerte-operation. (Foto: © KAMIL KRZACZYNSKI, Scanpix)

Mick Jagger er forsanger i det britiske rockband Rolling Stones.

I marts forbød læger Mick Jagger at optræde, fordi han havde problemer med hjertet. Derfor måtte Rolling Stones aflyse sin turné.

Men nu er Mick Jagger blevet opereret i hjertet, og Rolling Stones startede deres turné med en koncert i Chicago natten til søndag dansk tid.

Mick Jagger sang, løb og hoppede på scenen

Ved koncerten virkede Mick Jagger sund og energisk, som han plejer.

Nyhedsbureauet AP skriver, at Mick Jagger både løb og hoppede på scenen.

Sommerens turné omfatter i alt 17 koncerter. Den sidste koncert er i Miami i USA den 31. august.

/ritzau/