'Avengers: Endgame' er en film om superhelte. Filmen fik præmiere i Danmark onsdag.
Fra torsdag til søndag har filmen omsat for 22,1 millioner kroner i biograferne. Det er ny dansk rekord.
Den hidtidige rekord havde James Bond-filmen ’Spectre’, der i sin åbningsweekend omsatte for 20,8 millioner kroner.
Over 200.000 har set filmen i Danmark
Hvis man tæller onsdag med, hvor 'Avengers: Endgame' fik premiere i Danmark, omsatte filmen for 28,3 millioner kroner.
Det svarer til, at cirka 235.000 personer i Danmark har set filmen frem til søndag.
Det skriver Disney i en pressemeddelelse.
Disney: Vi havde store forventninger
Mads Nedergaard er fra Walt Disney Company Nordic. Han er glad for, at filmen har klaret sig så godt.
- Vi havde meget store forventninger til 'Avengers: Endgame', men at den kunne slå franchises som James Bond og Star Wars, turde vi ikke håbe på, siger han.
Også i resten af verden har billetsalget skabt rekorder.
