Den 21. november var der kommunalvalg i Danmark, og i mange kommuner er der nu fundet en borgmester.
82 af dem er mænd, og 14 er kvinder. Ved kommunalvalget i 2013 blev der 12 kvindelige borgmestre.
I Dragør Kommune og Kerteminde Kommune er det stadig uvist, hvem der bliver borgmester.
Forsker: Der manglede kvindelige borgmesterkandidater
Christina Fiig forsker i køn og europæisk politik på Aarhus Universitet. Hun er ikke overrasket over tallene.
I over halvdelen af kommunerne har man nemlig ikke kunne stemme på nogen kvindelige borgmesterkandidater fra hverken Socialdemokratiet, Venstre eller Konservative.
- To af hovedaktørerne i kommunalpolitik, nemlig Venstre og Socialdemokraterne, har ikke en tradition for en høj kvinderepræsentation på deres opstillingslister, siger hun.
Ordførere: Vi skal gøre mere for, at kvinder stiller op
Rasmus Horn Langhoff er Socialdemokratiets ligestillingsordfører. Han synes ikke, at 14 kvindelige borgmestre er nok. Han siger, at partiet mangler kvindelige kandidater, og han tror det gælder for mange partier.
Venstres ligestillingsordfører, Mads Fuglede, mener også, at det er et stort problem, at der ikke er flere kvindelige borgmestre.
- Vi skylder alle at levere et langt, sejt træk for at få flere kvinder ind i politik, siger han.
Kvindelige borgmestre fra partierne
- •
Socialdemokraterne: 9 kvindelige borgmestre ud af 46
- •
Venstre: 2 kvindelige borgmestre ud af 36
- •
Konservative: 2 kvindelige borgmestre ud af 8
- •
Lokallister: 1 kvindelig borgmester ud af 3
- •
SF, Radikale og Dansk Folkeparti: 0 kvindelige borgmestre ud af 3
- •
32 procent af de opstillede kandidater til kommunalvalget var kvinder. Det er endnu uvist, hvor mange der er blevet valgt ind i landets 98 byråd.