Folketingets ombudsmand arbejder blandt andet med at behandle klager over kommuner, regioner og staten.
Folketingets partier har i flere måneder diskuteret, hvem der skal være den nye ombudsmand, efter den tidligere ombudsmand stoppede.
Nu er Folketingets Retsudvalg blevet enige om at indstille 51-årige Niels Fenger som Folketingets ombudsmand. Han har arbejdet som landsdommer og juraprofessor.
Folketinget udnævnte midlertidig ombudsmand
Den tidligere ombudsmand hed Jørgen Steen Jørgensen og stoppede for at blive højesterets -dommer.
For to uger siden besluttede Folketinget at udnævne en midlertidig ombudsmand, fordi Folketingets Retsudvalg ikke kunne blive enige om afløseren.
Nu skal Folketinget formelt godkende Niels Fenger, når Folketingets administration og Niels Fenger har forhandlet om løn og arbejdsvilkår.
