Larvefødder henter kartofler op af jorden efter massiv regn

Markerne er våde, fordi det har regnet meget. Derfor må nogle landmænd finder på andre løsninger for at få kartofler op af jorden.

I år har det regnet så meget i Danmark, at der allerede er faldet lige så meget regn, som der normalt gør på et helt år.

Indtil videre er der faldet 716,4 millimeter regn i 2019. I gennemsnit falder der 712 millimeter regn om året i Danmark.

De store mængder regn mærker landmændene, som lige nu er i gang med at høste kartofler.

Jorden er mudret og smattet

Landbrugs-maskinerne har nemlig svært ved at køre gennem jorden på grund af mudder og smat.

Det gør det svært at hente kartoflerne op af jorden. I byen Kibæk i Vestjylland har en maskinstation fundet en løsning, som er inspireret af militære køretøjer.

Løsningen er en kartoffeloptager på larvefødder.

I videoen ovenfor kan du se, hvordan sådan en fungerer.