Cristiano Ronaldo er en 33-årig fodboldstjerne, som har spillet for den spanske eliteklub Real Madrid i ni år.
Her har han scoret 451 mål i 438 kampe for Real Madrid. Men nu skifter Cristiano Ronaldo klub fra Real Madrid til den italienske eliteklub Juventus.
Juventus har betalt 105 millioner euro for at få Cristiano Ronaldo over til deres klub. Dermed er han den dyreste fodboldspiller over 30 år nogensinde.
Ronaldos nye klub har vundet flere mesterskaber
Cristiano Ronaldo begyndte at spille i Real Madrid i 2009. Inden da havde han spillet for den engelske eliteklub Manchester United.
Juventus har i flere år vundet syv mesterskaber i træk, og de sidste fire sæsoner har klubben vundet The Double.
Juventus er flere gange kommet i finalen i Champions League, men har dog endnu ikke vundet. I 2017 tabte Juventus til Real Madrid, hvor Cristiano Ronaldo var kampens helt store spiller.
Ronaldo: Real Madrid har de lykkeligste år
Real Madrid har skrevet en pressemeddelelse om, at Cristiano Ronaldo nu skifter klub.
- For Real Madrid vil Cristiano Ronaldo altid være et fantastisk symbol og en unik reference til de næste generationer. Real Madrid vil altid være dit hjem, skriver klubben.
Cristiano Ronaldo skriver i et brev til Real Madrid, at årene i klubben muligvis har været de lykkeligste i hans liv. Han skriver også, at det er tid til at prøve noget nyt.
I videoen ovenfor kan du se en video om Cristiano Ronaldo.