I nat dansk tid tabte Argentina Copa America-finalen til Chile efter straffesparks-konkurrence.
Det har nu fået verdens bedste fodboldspiller, Lionel Messi, til at tage en stor beslutning.
Fodboldstjernen stopper på det argentinske landshold, skriver Reuters.
Messi vandt aldrig med Argentina
29-årige Lionel Messi er blevet kåret til verdens bedste fodboldspiller hele fem gange.
Han nåede at spille 112 landskampe for Argentina og score 55 mål.
- For mig er landsholdet et afsluttet kapitel. Jeg har gjort alt, jeg kan. Det gør ondt ikke at være mester, siger Lionel Messi efter sit fjerde store finale-nederlag med Argentina.
DR har samlet en kort video om Messi:
AFP/DR Nyheder/ritzau/