Geodatastyrelsen skal holde styr på, hvem der ejer de forskellige grunde i Danmark, og hvor grænserne mellem dem går.
Regeringen flyttede Geodatastyrelsen fra København til Aalborg i oktober 2016. Men det betyder nu længere sagsbehandlingstid, fordi mange ansatte ikke fulgte med.
67 af de i alt 115 ansatte blev nemlig enten afskediget eller valgte selv at sige op, da Geodatastyrelsen flyttede til Aalborg.
Sagsbehandlingstiden er 92 dage
Før flytningen tog sagsbehandlingen i gennemsnit 28 dage. Nu bruger Geostyrelsen 92 dage i gennemsnit. Det er over tre gange så lang tid.
Geodatastyrelsen har i alt 1668 uafsluttede sager, og det er også næsten tre gange så meget i forhold til før flytningen.
Geodatastyrelsen har ikke ønsket at udtale sig.
Forskningschef: Kvaliteten er også vigtig
Roger Buch er forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Han siger, at der kan gå et år eller mere, før sagsbehandlingstiderne er som før flytningen.
Roger Buch siger, at det kvaliteten af Geodatastyrelsens arbejde er mindst lige så vigtig som sagsbehandlingstiden.
- Når man har en stor udskiftning af medarbejdere, så vil det uden tvivl også tage tid, før kvaliteten er tilbage på samme niveau igen, siger han.