Modeskaberen Karl Lagerfeld er død

Karl Lagerfeld var chefdesigner hos det franske modehus Chanel i over tre årtier. Han er død, 85 år.

Karl Lagerfeld var med til at gøre Chanel til et populært mærke.

Modeskaberen Karl Lagerfeld er blandt andet kendt for at være chefdesigner hos det franske modehus Chanel. Han er død, 85 år.

Karl Lagerfeld blev ansat ved Chanel i 1983 og var med til at gøre Chanel til et populært mærke. Han var chefdesigner ved Chanel i over tre årtier indtil sin død.

Han er et af de mest profilerede og anerkendte navne inden for modebranchen. Han har været aktiv i denne branche i over 50 år.

Lagerfeld havde et personligt look

Karl Lagerfeld blev født i Hamborg i Tyskland. Hans mor var tysk, og faren var svensk.

Karl Lagerfeld var kendt for sit personlige look, der blandt andet bestod af et mørkt jakkesæt, store mørke solbriller og håret trukket tilbage i en hestehale.

Han fik sit gennembrud i 1954, hvor han tegnede en uldjakke, der vandt en konkurrence og sikrede ham en praktikplads hos den kendte franske designer Pierre Balmain.

/ritzau/Reuters