Nu kan man tage en cyber-værnepligt

Til februar starter en helt ny type værnepligt, som er en såkaldt værnepligt, hvor man arbejder med IT.

Man skal stadig gennemføre en normal værnepligt for at tage en cyber-værnepligt. (Foto: © CLAUS BJØRN LARSEN, Scanpix)

Fra i dag bliver det muligt at tilmelde sig en ny type værnepligt. Nemlig en såkaldt cyber-værnepligt.

Værnepligten varer i ti måneder og ikke fire måneder som normalt. De første fire måneder skal man deltage i den sædvanlige værnepligt.

Derefter foregår værnepligten i Fredericia, hvor man arbejder med IT. Dernæst skal man to uger i praktik, og så slutter værnepligten med to ugers øvelse.

Minister: Cyber-udfordring fylder markant mere

Trine Bramsen (Socialdemokratiet) er forsvarsminister.

- Vi kan se, at cyber-udfordringen fylder markant mere i trusselsbilledet. Og vi vil gerne have flere unge, der vælger Forsvaret og vælger at være en del af Forsvaret på nettet. De skal kunne forsvare os mod fjenden - og angribe, hvis det bliver nødvendigt, siger hun.

Det første hold cyber-værnepligtige starter i februar 2020. Til juni starter de på selve cyber-delen i Fredericia.

Cyber-værnepligt er forsøgsordning

Det er meningen, at der skal starte 30 cyber-værnepligtige om året fordelt på to hold.

De to hold starter på forskellige tidspunkter på året.

Cyber-værnepligten er en forsøgsordning de næste tre år og er et af Forsvarets initiativer for at styrke beskyttelsen mod cyberangreb.

Adgangskrav til cyberværnepligt

  • Være fyldt 18 år.

  • Have bestået folkeskolens afgangsprøve med 'gode karakterer' i dansk, engelsk og matematik.

  • Være vurderet 'egnet' eller 'begrænset egnet' på Forsvarets dag.

  • Til optagelsesprøven bliver man også testet i testet i:

  • Sproglige/skriftlige evner i dansk (læse, forstå og skrive tekniske dokumenter) og engelsk (læse og forstå tekniske dokumenter).

  • Kendskab til installation af klient-operativsystem.

  • En generel netværksforståelse.

  • Kilde: Forsvaret