Nobels litteratur-pris er blevet uddelt siden 1901. Prisen bliver givet til personer, der har gjort et særligt stykke arbejde inden for litteratur.
I dag er Nobels litteratur-pris blevet givet til den østrigske forfatter Peter Handke.
Modtageren af Nobels litteratur-pris får blandt andet en medalje og ni millioner svenske kroner.
Sidste års modtager får også sin pris
Det er institutionen Det Svenske Akademi, som uddeler nobelpriserne heriblandt Nobels litteratur-pris. Men sidste år valgte de at droppe litteratur-prisen.
Det skete efter en voldtægts-skandale og en sag om læk af navne på pris-modtagere. Derfor fik sidste års modtager også sin pris i dag.
Sidste års modtager er den polske forfatter Olga Tokarczuk.
Tre danskere har prøvet at få Nobels litteraturpris
114 personer har gennem tiden fået Nobels litteraturpris. Kun 14 af dem har været kvinder.
Derfor har der i år været spekulationer om, at mindst én af modtagerne skulle være en kvinde.
Tre danskere har prøvet at få Nobels litteraturpris. Det drejer sig om forfatterne Karl Gjellerup, Henrik Pontoppidan og Johannes V. Jensen.
