Onsdag var der en stor politi-aktion i Danmark. Politiet ransagede 20 adresser og anholdt omkring 20 personer.
Det skete, fordi politiet havde mistanke om, at der var ved at blive forberedt et terrorgreb i Danmark med et militant, islamistisk motiv.
De har blandt andet forsøgt at skaffe skydevåben og har fået ingredienser til at lave sprængstoffer. Ifølge PET er alle mistænkte tilbageholdt.
Syv politikredse var involveret
Syv politikredse var involveret i politiaktionen.
Det drejer sig om politikredsene Østjylland, Københavns Vestegn, Nordjylland, Midt- og Vestjylland, Midt- og Vestsjælland, Fyn og København.
Politiet har endnu ikke fortalt præcist, hvor anholdelserne og ransagninger skete.
PET: Det ændrer ikke på terrortruslen
Flemming Drejer er operativ chef i PET og siger, at det ikke ændrer ved den officielle vurdering at terrortruslen i Danmark.
- Det ændrer ikke på terrortruslen mod Danmark, den er fortsat alvorlig. Vi skal ikke lade os kue af terror, vi skal leve vores liv normalt, siger han.
I dag skal otte personer til grundlovsforhør. 12 personer bliver dermed løsladt. De otte personer er sigtet for den mest alvorlige terror-bestemmelse i straffeloven.
Politiet holdt pressemøde om sagen i går. Du kan se et klip fra pressemødet i videoen ovenfor.